Bibelarbejde
Bibelen er verdens mest udbredte bog, men hvad er det lige den siger til os...
I Aabybro KFUK og KFUKs bibelarbejde mødes vi i private hjem en gang om måneden (pt. i Vedsted Sognegård grundet Corona), oftest sammen med en præst, for at læse i bibelen og tale om, hvad teksterne betyder for det moderne menneske.
Det kan være gennemgang af højtiders betydning, temaer om store ord som f.eks. frelse, fortabelse, synd og evigt liv eller noget om udvalgte bibelske personer eller enkelte afsnit af bibelen.
- Alt sammen for at søge kilderne til troen, håbet og kærligheden i kristendommen.