Global ambassadør

Nu har du chancen for at blive Global ambassadør for Aalborg KFUM og KFUK på WoCo

Klaus Videbæk

Til næste sommer bliver Danmark vært for hele verden, når verdens største ungdomsbevægelse YMCA holder World Council i Danmark. WoCo er et helt unikt event, hvor man får mulighed at hente masser af inspiration til nye aktiviteter, udvikling og lederskab i vores lokale forening ved at møde unge fra andre YMCA's i for eksempel USA, Hong Kong, Sydafrika og Europa.

I Aalborg KFUM og KFUK er vi meget glade for at have fået muligheden for at være med, og vi har besluttet at sende Globale ambassadører afsted som deltagere i det officielle program helt gratis! Det kan være en mulighed for dig, der har været i foreningen i noget tid og godt kunne tænke at udfordre dig selv og søge nye idéer - eller dig, der er helt ung og bare godt kunne tænke dig at få en fantastisk oplevelse og et indblik i, hvordan YMCA og KFUM og KFUK kan gøre en forskel ude i den store verden. 

Som Global ambassadør for os deltager du også på to forberelsesdage den 27/2 og den 8/5 - så du er klædt på til at omsætte WoCo til konkrete aktiviteter her i Aalborg. World Council varer fra den 3. til den 9 juli 2022 og finder sted i Aarhus, hvor du vil blive indlogeret på værelse. For at komme i betragtning skal du sende en kort ansøgning til bestyrelsen i KFUM og KFUK i Aalborg senest den 24. januar 2022, og så sørger vi for at sende to fantastiske repræsentanter afsted. Der vil også være mulighed for at deltage på WoCo som frivillig. Den mulighed fortæller vi mere om senere. 

Hvis du vil vide mere om WoCo så deltag på den virtuelle informationsaften om World Council torsdag den 6. januar.  
Læs mere om begivenheden