Korprøve Fællesklang

Fællesklang er et stort kor for alle mellem 18 og 35 år, og vi har ingen optagelsesprøve og fokus på det sociale.

Dato og tidspunkt tirsdag 27. september 2022 kl. 19:00 -
tirsdag 27. september 2022 kl. 21:00
StedVi øver i vores hus på Danmarksgade 52, 9000 Aalborg.

Kalder alle sangglade! 

Fællesklang er et stort kor for alle - både piger og drenge - mellem 18 og 35 år, og vi har ingen optagelsesprøve eller andre krav til dit sangtalent. For at være med skal du simpelthen bare have lyst til at synge og møde nye mennesker.

Fællesskab og god energi

Der er altid masser af energi og gang i den til Fællesklang, og så er der selvfølgelig en pause med kaffe, kage og snak og god mulighed for at lære de andre medlemmer at kende undervejs.