KFUM og KFUK i Aarhus søger en dygtig kommunikationsmedarbejder (studenterstilling),
15 timer ugentligt, til en bred vifte af kommunikationsopgaver. Brænder du for at arbejde i en dynamisk børne- og ungeorganisation med masser af stærke aktiviteter, frihed til selvstændigt at tilrettelægge dine arbejdsopgaver, og mulighed for udvikling og ansvar, så se nærmere her.
Vi har brug for dig, der kan:
- Kommunikere klart og tydeligt i et sprog, der rammer vores målgruppe børn og unge.
- Lave spændende og relevant content til sociale medier (primært Facebook og Instagram).
- Kommunikere nyheder, events, frivilligjobs mm. ud via hjemmeside og nyhedsbrev.
- Navigere i forskellige platforme såsom Google Workspace, Canva, Umbraco, Mailchimp og Meta Business Suite (eller er klar på at lære det).
- Udarbejde PR-materiale i forbindelse med arrangementer og events.
- Få de gode historier ud eksternt ved at skrive pressemeddelelser og besvare henvendelser fra pressen.
- Være åben og imødekommende når medlemmer og frivillige henvender sig efter hjælp.
- Se dig selv arbejde i KFUM og KFUK med forståelse for det værdigrundlag, vi bygger på.
Hvem er KFUM og KFUK i Aarhus?
I KFUM og KFUK møder du kolleger og frivillige, der brænder for at skabe meningsfulde aktiviteter for børn og unge. Vi arbejder for at give børn og unge livsmod og handlemuligheder i forhold til tro og samfund. Derfor driver vi bl.a. Aarhus Børnehøjskole, Fairbar, Volleyballklubben Raptus, Local2Local og Fairhuset. Distriktet består af 3 lokalforeninger hhv. Midtbyen, Frederiksbjerg og Gellerup. Du kan læse meget mere om vores aktiviteter her: https://kfum-kfuk.dk/aarhus og om KFUM og KFUK i Danmark her: www.kfum-kfuk.dk.
Vi drømmer om at få dig med på holdet, der kan styrke vores kommunikation internt, på tværs af aktiviteter og foreninger, men i høj grad også eksternt, så vi kan nå ud til endnu flere børn og unge. Du skal være med til at fortælle og formidle hvad vi er gode til.
Arbejdstid
Stillingen er berammet til gennemsnitlig 15 timer/uge. Arbejdstiden er fleksibel, men vi leder efter dig, der har lyst til at være til stede, der hvor tingene sker. Som en del af din ansættelse deltager du i bestyrelsesmøder i Distriktet. Det er et aftenmøde én gang månedligt.
Ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Nørre Allé 29, 8000 Aarhus C, hvor du indgår i et kollegaskab med både landsansatte og andre ansatte i distriktet. Der stilles kontorplads, computer, telefon og kamera til rådighed.
Ansættelsesproces
Ansøgningsfristen er mandag d. 25/9 kl. 12.00.
Samtaler afholdes onsdag d. 27/9 og torsdag d. 28/9.
Vi glæder os til at få dig med på holdet og håber, at du vil kunne starte allerede 1/10 eller umiddelbart herefter.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Randi Vestergaard på tlf: 20853920 eller mail rav@kfum-kfuk.dk eller næstformand i Distriktsbestyrelsen Flemming R. Kristensen på mail flemming.kristensen@kfum-kfuk.dk