Book lokaler på Nørre Allé 29

KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus holder til i bygningen på Nørre Allé 29. Foruden kontorer rummer huset også mødelokaler samt to større lokaler, som medlemmer kan låne eller leje.

Scroll

Lån et mødelokale

Du kan booke mødelokaler ved at sende en mail til Distriktets administrative medarbejder, Sofie Jensen, på admin.aarhus@kfum-kfuk.dk

Lokaler lånes som udgangspunkt kun ud til husets brugere, samt andre KFUM og KFUK foreninger. Du er dog velkommen til at sende en forespørgsel.

I mailen skal følgende oplysninger fremgå; Lokaleønske, dato og tidsrum, kontaktperson samt evt. udvalg.

Det er en god idé at booke i god tid, da der ofte er fuld hus - især i aftentimerne.

Salen: I salen er der plads til omkring 80. I salen er der projektor, højttaler, klaver og sangbøger. Salen kan desuden deles op i to.

Lille mødelokale: I det lille mødelokale i stueetagen er der plads til 5-7 personer. I mødelokalet er der et højbord og 6 højstole.

Køkken: Det er muligt at booke køkkenet, men det er ikke optimalt som mødelokale, da folk kan have brug for at hente ting i skabene.

Ravnsøstuen: I Ravnsøstuen på 1. sal er der plads til omkring 8 ved det runde mødebord.

Midtbyens lokaler: Du kan kun booke KFUM og KFUK's store lokale på 1. sal til møder - både om dagen og om aftenen. I rummet er der god plads, sofaer samt borde og stole.

Leje af lokaler til private arrangementer

KFUM og KFUK i Aarhus Midtby lejer gerne deres lokale ud til medlemmer af KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus - dog kun i weekender. Der er plads til omkring 120 stående mennesker i lokalet.
Ønsker du at leje Midtbyens lokaler, kan du kontakte Distrikt Aarhus' administrative medarbejder, Sofie Jensen, på admin.aarhus@kfum-kfuk.dk.