Praktikant på Haiti
KFUM og KFUK har haft et partnerskab med YWCA Haiti siden 2017, hvor KFUM og KFUK sender praktikanter til Haiti.
KFUM og KFUK har haft et partnerskab med YWCA Haiti siden 2017, hvor KFUM og KFUK sender praktikanter til Haiti.
YWCA Haiti har en stærk profil om at forbedre piger og kvinders stilling og muligheder i samfundet. YWCA Haiti holder til i byen Pétion-Ville, hvor de laver forskellige aktiviteter for piger. YWCA søger løbende praktikanter til deres projekter. Det er ikke et krav, at du er under uddannelse for at komme i betragtning som praktikant. Dog forventes det, at du har viden om feltet fra tidligere studie, eller at du har praktisk erfaring inden for et eller flere af projektets aktiviteter.
Youth Centre
Hver eftermiddag efter skoletid og hele dagen om lørdagen holder Youth Centret åbent for piger fra 6-18 år. Mandag til torsdag er der fokus på lektiehjælp, mens de fredag eftermiddag og lørdag fokuserer på undervisning, lege, aktiviteter mm. Pigerne får også et måltid mad hver dag. Mange af pigerne kommer fra hjem plaget af vold og i nogle tilfælde også seksuelle overgreb, og der lægges derfor stor vægt på, at centret skal være deres ‘safe space’. Samtidig undervises pigerne i emner som seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, børns rettigheder, demokrati, miljø etc. – alt sammen emner som de ellers ikke har adgang til viden om.
Leadership Academy
Den anden hovedaktivitet er Leadership Academy, som er et 12 ugers forløb med heldagsundervisning hver lørdag. Der er 80 kvinder mellem 18-30 år på hvert hold og de afvikler 3 hold om året. Deltagerne undervises i samme emner som på Youth Centre målrettet voksne og med fokus på at inddrage forskellige eksterne undervisere, som samtidig kan virke som gode rollemodeller for kvinderne.
Under et praktikophold i Haiti bliver du del af et inspirerende og kompetent team, der gennem lektiehjælp, ledertræning og kurser i forskellige livsfærdigheder arbejder på at uddanne en stor gruppe piger og kvinder i nogle af hovedstadens mest udsatte områder. Formålet er at give dem kompetencer, så de selv har mod på at stå på egne ben og forbedre deres livsvilkår.
YWCA Haiti ønsker på nuværende tidspunkt kun kvindelige praktikanter, da det giver de bedste betingelser for at skabe 'safe space’ for pigerne.
Haiti bliver indimellem nævnt i nyhederne, og det er sjældent pga. gode nyheder. Haiti har haft meget modstand i form af optøjer, kriminalitet og naturkatastrofer. Dog er der mange andre aspekter i fortællingerne omkring Haiti, som ofte bliver glemt. F.eks. var det i Haiti befolkningen selv, der sørgede for at blive uafhængige af deres kolonimagt. Derudover er Haiti et land med en rig kultur, flot natur og et folk, der ønsker udvikling og bedre livsvilkår for næste generation.
Løsningen skal ikke findes udefra men af haitianere selv, og det er disse haitianere, du som praktikant kan komme til at indgå i et inspirerende samarbejde med.
YWCA tilbyder to forskellige praktikantstillinger med hver deres fokusområde. Herfra vil de blive omtalt som henholdsvis praktikantstilling 1 og praktikantstilling 2.
Du kommer til at bo forholdsvis tæt på der, hvor du vil have dine daglige gøremål, formodentlig i en lejlighed et lille stykke væk. Der vil være gratis adgang til en chauffør, der kan transportere dig frem og tilbage mellem projektet.
Huslejen ligger på omkring 500-1.000 dollars, som du selv skal betale.
Der vil altid være mulighed for at engagere sig yderligere i form af aktiviteter og samvær med pigerne i Youth Center og Leadership Academy.
Derudover vil der være mulighed for at møde det inspirerende kulturliv og lokale haitianere igennem varierende tilbud, der kan spænde fra museumsbesøg, lokale restauranter, danseundervisning, shows, ture rundt på Haiti som turist og obligatorisk sprogundervisning.
Derudover er der også mulighed for mere traditionelle fritidsaktiviteter som yogatimer, fitness og biografture.
I Haiti tales der hovedsageligt fransk og haitiansk kreolsk, men på projektet kan man også finde engelsktalende personer.
Dog skal du ikke forvente, at pigerne, der er brugere af projektet, taler engelsk. Størstedelen af kommunikationen med dem vil foregå på enten fransk eller kreolsk. Af denne grund har projektet ønsket, at for at søge praktikantmulighed 1 skal man have et kendskab til fransk før ankomsten.
Derudover forventes det, at du tager sprogundervisning i fransk og evt. kreolsk i løbet af dit ophold for at øge kommunikationen med pigerne og lokale og mindske sprogbarriererne. YWCA Haiti sørger for gratis franskundervisning mens du er i Haiti.
Du skal selv finansiere alle udgifter i forbindelse med dit ophold (flybillet, kost, logi, vaccinationer, indenrigsrejser etc.), dog er du dækket af KFUM og KFUK’s rejseforsikring. Regn med ca. 5-6.000 kr. for en retur flybillet, og dertil kommer udgifter til mad (ca. 350 dollars pr. måned), husleje (500-1000 dollars pr. måned), fritidsaktiviteter, vaccinationer osv. Hvor mange penge du vil bruge på turisme og fritidsaktiviteter er helt op til dig, men et forventet forbrug på kulturelle aktiviteter (her ikke turisme og ture på resorter mm.) kan ligge mellem 300-400 dollars om måneden. Haiti er ikke et “billigt” land at leve i, derimod er priserne på f.eks. restaurantbesøg, husleje mm. cirka det samme som i Danmark. Vi hjælper gerne med forslag til, hvor du kan søge om støtte til din tur.
For at fastholde og udvikle kvaliteten og stabiliteten i de ophold vi tilbyder unge i Danmark, er der en mindre brugerbetaling på 3.500 kr. Disse penge går bl.a. til at dække din forsikring, give støtte til partnerorganisationen og sikre at du som praktikant altid både før, under og efter dit ophold har en kontaktperson til rådighed i Danmark.
Specifikt ift. de arbejdsopgaver der venter i Haiti, er det en fordel:
Inden du rejser vil du møde et par frivillige fra KFUM og KFUK’s udvekslingsarbejdsgruppe. Her kan du få svar på dine spørgsmål, og vi kan sammen sikre os, at de arbejdsopgaver, partnerorganisationen har, matcher dine forventninger og erfaringer.
Læs om praktik i Sydafrika
Har du lyst til at høre mere, så kontakt Arbejdsgruppen for Udveksling og Camps i KFUM og KFUK på udveksling-camps@kfum-kfuk.dk eller til at kontakte vores internationale konsulent Helene Juhl på: