Billede af: Christian Blom-Bloch

Festival

At handle på det vi tror på

Wonderful Days’ tema er ACT|REACT, og skal vise os, hvordan vi kan handle på det, vi tror på. Det kan være helt konkrete redskaber, men også fordybelse og eftertanke. Thomas Buelund fortæller hvilken plads, vores tro har i årets tema.

Thomas Buelund, Formand for kristendomsudvalget på Wonderful Days.

Tro er ikke bare tro. Tro er en livsindstilling med stor betydning for den møde, vi møder verden og os selv på. Hvis vi sammen finder troens glæde og håb frem til dette års Wonderful Days, kan det kun blive en succes.

TRO KAN SÆTTE OS FRI

Vores handlinger er reaktioner på noget, der er sket forud for os. Alt, hvad vi gør – både i fællesskab og som enkeltpersoner – er stærkt præget af alt det, vi har fået med os gennem livet. Handling og reaktion er altså altid forbundne.

Det kan vi opleve i forhold til de klimamæssige udfordringer i verden, som kalder på handling nu og her, men også på et helt personligt plan.

Kom som du er. Kom og slap af. Vi har ikke fået kristendommen for, at der skal kræves alt muligt af os, men for at vi skal være frie mennesker.

Alt for mange unge oplever livet som en stressende udfordring, fordi vi alt for let kan komme til at stille for høje krav til hinanden. Det vil der forhåbentlig ikke være noget af på Wonderful Days, for vores reaktion er: Kom som du er. Kom og slap af. Vi har ikke fået kristendommen, for at der skal kræves alt muligt af os, men for at vi skal være frie mennesker.

LIVET BLIVER MENINGSFULDT, NÅR VI HANDLER

Når vi oplever troens budskab som en virkelighed, kan vi få lyst til at handle på det. Vi oplever, at glæden i vores liv opstår, når vi gør en forskel for hinanden, for os selv og for verden, for så bliver vores liv pludseligt dybt meningsfuldt.

ACT|REACT er en møde hvorpå, vi kan tale om alt det, vi kan gøre i en verden, som er udfordret af klimamæssige forandringer. Hvordan du og jeg aktivt kan gøre en forskel. Her kan vi tale om hverdagens små og store problemer, og hvad troen har at byde ind med.

ACT|REACT er et overflødighedshorn af alle mulige spændende refleksioner. ACT|REACT er at give håbet ordet.

Kort sagt: vi skal tale om, hvad der sker, når vi sætter handling til tro i dit liv, i mit liv og i vores liv.

Relatererde artikler

Se alle artikler