Billede af: Henrik Vinther Krogh

Kristendom

Himmelske Dage: KFUM og KFUK er stærkt tilsted

Om godt to måneder er der kirkefestival i Herning, hvor Himmelske Dage finder sted i Kristi Himmelfartsferien - og KFUM og KFUK er stærkt tilstede.

Morten Stensig Sørensen

I Kristi Himmelfartsferien 2019 slår Herning dørene op til Himmelske Dage, og igen i år er KFUM og KFUK godt repræsenteret. Deltager du i arrangementet, kan du blandt andet møde Tante Andante, der kommer til byen for at lave spændende og sjove aktiviteter for børn og deres forældre i løbet af alle fire dage.

Kirke To-Go for unge

KFUM og KFUK har desuden været med i planlægningen programmet 'Kirke To-Go', som er for unge fra 20+ år. Her kan unge blive del af en gruppe, som bor sammen og følges ad til udvalgte dele af Himmelske Dages program.

Gudstjeneste for fred og retfærdighed i Palæstina

Endelig har KFUM og KFUK arrangeret en forbønsgudstjeneste for fred og retfærdighed i Palæstina, hvor den palæstinensiske lutherske præst, Mitri Raheb, vil prædike. Du kan læse mere om gudstjenesten og Mitri Raheb i programmet for Himmelske Dage.

Stærkt fokus på tro, samfund og folkelighed

Derudover er der en stor flok af frivillige KFUM og KFUK-folk fra Herning-egnen, der har lagt et stort og godt stykke arbejde i at få Himmelske Dage på heden til at blive virkelighed. KFUM og KFUK’s næstformand, Jens Christian Kirk, er endda formand for den planlæggende kommitté.

Temaet for Himmelske Dage er “Gå med”, og den planlæggende kommitté har haft stærkt fokus på tro, samfund og folkelighed i dialog med hinanden.

Himmelske dage

  • Himmelske Dage på Heden er den sidste i rækken af mange såkaldte danske kirkedage.
  • Arrangementet blev sidst afholdt i 2016 i København, og denne gang er det Herning som er er værtsby.
  • Danske Kirkedage er en økumenisk begivenhed, hvor langt de fleste kirker og kirkelige organisationer mødes for at debattere, inspireres og fejre gudstjenester sammen på tværs af kirkelige identitetsmarkører.
  • De sidste par år er der også kommet et større fokus på at invitere folket ind i fejringen af kirken.
  • Danske Kirkedage er et projekt, der er opstået og forankret under Danske Kirkers Råd, der er Danmarks officielle økumeniske organ. Her har KFUM og KFUK to repræsentanter.

Relatererde artikler

Se alle artikler