Billede af: Tatjana Hägele

Lokalt

Mød Tatjana - Voluntør i KFUM og KFUK Aalborg

Hvordan er det at være volontør i KFUM og KFUK? Hvad laver man, og hvilke arbejdsopgaver har man i løbet af en uge? Det forklarer Tatjana, der kommer fra Tyskland og er volontør i KFUM og KFUK Aalborg, for os her.

Tatjana Hägele

Læs her hvad Tatjana laver på en almindelig uge. Under finder du hendes små kommentarer til nogle af aktiviteterne. 

Mandag

Morgen
Layout til nyhedsbrev
- finde billeder
- strukturerer teksten

Aften
Møde for Børnesommerlejr (1

Tirsdag

Morgen
Lave kork-væg (som opslagstavle) i foreningshuset

Aften
Møde med en veninde for at lære dansk
- Vi læser tit en bog sammen eller snakker bare om løst og fast

Onsdag

Morgen
PR for Table Games (brætspilscafé)
- Jeg deler begivenheden med forskellige grupper på Facebook på engelsk og på dansk

Aften
Højskolesangaften (2
- stiller bordene på plads
- sørger for kaffe og kage
- byder folk velkommen

Torsdag

Morgen
Printer noder og bager kage til koret

Eftermiddag
Møde med min mentor (3

Aften
Fællesklang (4 

Fredag

Morgen
Forberede spil for kordagen
- stille drikkevarer i køleskabet for Table Games

Aften
Table Games (5
- sælge drikkevarer
- hjælpe med at finde spil og forklare dem

Lørdag

Hele dagen
Kordag for Fællesklang
- vi lærer mange nye sange, spiser sammen og hygger os
- det er fedt at have meget tid med hinanden og lære hinanden bedre at kende

 

1) "Børnesommerlejren er noget, som jeg glæder mig rigtigt meget til, fordi jeg elsker at arbejde med små børn. Desværre har jeg ikke så meget at gøre med dem til dagligt, da vores målgruppe i Aalborg mest består af studerende." 

2) "Det er dejligt at se så mange mennesker – unge og gamle – og synge med dem alle sammen." 

3) "Hun er en uafhængig kontaktperson, som jeg kan snakke med, når jeg har problemer eller spørgsmål. Jeg spørger hende også tit om grammatiske ting på dansk. Jeg er virkelig glad for hende, vi mødes ca. hver anden uge."

4) "Her hjælper jeg med at stille ting op, før vi starter. Jeg sørger for, at der er kaffe, te og kage i pausen, og at alle føler sig velkommen og som en del af fællesskabet. Jeg har ikke været i et rigtigt kor før, så det er meget spændende for mig at være med." 

5) "Det er en af mine yndlingsaktiviteter, fordi jeg møder mange venner og spiller spil. Desuden er det fedt at se, at folk har det godt, og at de hygger sig rigtig meget hos os. I starten kendte jeg kun meget få af de spil, vi har, men nu har jeg lært mange flere at kende – så jeg også kan foreslå spil til andre." 

OM

Navn: Tatjana
Alder: 19
Nationalitet: tysk

Lidt om mig: Jeg elsker at læse bøger, spille musik med andre og være udenfor. 

Jeg bor i Aalborg i et bofællesskab sammen med 6 studerende. Til daglig arbejder jeg på KFUM og KFUK’s kontor sammen med Anne Luise, vores koordinator. Om aftenen er der tit aktiviteter i huset, hvor jeg også er med. 

Jeg har valgt at være volontør, fordi jeg gerne vil samle nye erfaringer, se et nyt land og lære lidt mere om mig selv, før jeg starter med at studere. 

Det fedeste ved at være volontør er at møde mange forskellige mennesker. Der er ikke en dag, som ligner den næste. 

Relatererde artikler

Se alle artikler