Rejser

LeaderShip: Sejlads, samarbejde og personlig udvikling med Globetrotter i Grækenland

LeaderShip er Globetrotters rejse til det græske øhav i samarbejde med YMCA i Thessaloniki i Grækenland. Her skal vi sammen med græske unge lære at samarbejde ombord på fire sejlbåde. Vi mødes først i Danmark og rejser sammen til Thessaloniki, hvor vi skal mødes med den græske del af gruppen. Rejsen foregår d. 16. - 24. juli og er for personer fra 16 til 19 år. Der er 12 pladser på rejsen og tilmeldingen foregår efter først-til-mølle princippet

Dato og tidspunkt lørdag 16. juli 2022 kl. 12:00 -
søndag 24. juli 2022 kl. 12:00
StedGrækenland
TILDMELDINGSFRIST tirsdag 31. maj 2022 Kl. 15:00

På LeaderShip lærer vi hinanden at kende gennem fælles oplevelser og grænseoverskridende aktiviteter og samtaler. Først som danskere på vejen til Thessaloniki, derefter danskere og grækere sammen på sejlbådene.


Vi skal prøve kræfter med livet på havet med græske unge. Det betyder, at vi på LeaderShip ikke kun skal lære om, hvordan man begår sig på en sejlbåd, men også hvordan man begår sig i samarbejde med hinanden – og ikke mindst hvordan dette lader sig gøre, når vi blandes på tværs af nationaliteter.

Med fem dages sejlads og et par dage på land får vi mulighed for at lære hvad det vil sige at være ung i Grækenland, og opleve hvordan vi er en del af verdens største børne- og ungdomsorganisation YMCA. Vi kan nemlig lære af både vores ligheder og vores forskelligheder.

De oplevelser vi får kan hjælpe os til at lære hinanden og os selv at kende. Og på den måde, kan vi også blive bedre til at samarbejde og lede i andre sammenhænge. Tilmeld dig her på siden. Vi glæder os til at se dig til sommer!

Det koster 6000 kr. at deltage.
Husk, du kan søge tilskud hos din lokale KFUM og KFUK-forening, også selvom du ikke kommer der til daglig. 

Er du ikke medlem kan du tegne et velkomstmedlemsskab til kr. 75,00 her 

Derfor skal du med:

  • Du får udfordret dine fysiske og psykiske grænser.
  • Du lærer om samarbejde, ledelse og sejlads ved at sejle i grupper i sejlbåd.
  • Du får nye venskaber med både danskere og grækere og mærker hvad det vil sige, at være ung i Grækenland.

Ved spørgsmål kontakt

Relaterede events

Se alle events