Om Fællesklang

Fællesklang findes i mange forskellige byer i Danmark og er åbne for alle unge mellem 18-35 år, der elsker at synge! I flere af korene mødes over 100 sangglade unge ugentligt, og det gør de, fordi de ser koret som et frirum og et fællesskab med plads til alle.

Scroll

Hvad kendetegner Fællesklang?

- At vi skaber koret sammen! Det er frivillige sangere, der er drivkraften bag koret og koncerterne. De arrangerer desuden sociale events af og til som fællesspisning og fester. Vi tager os af hinanden og løfter koret i flok!

Én gang om året afholder ALLE fællesklangkorene på tværs af Danmark en kæmpe fælles kordag og koncert, hvor vi er over 450 sangere samlet! Her mærker vi, hvor stort og rummeligt et kor vi er en del af.

Meget mere end blot et kor

“Når jeg går herfra er jeg altid glad” - Camilla Brix Sørensen

Det vigtigste i koret er at skabe et frirum, hvor der er plads til alle. Det er dét som gør Fællesklang succesfuldt, fordi sangerne kan efterlade forventninger og præstationpres derhjemme. Her skal de bare dukke op og komme som de er, hvilket denne video fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) også viser.

 

Meget mere end blot et kor

Fællesklangs værdisæt

Fællesklangs værdisæt afspejler sig både i hver enkelt koraften, korenes sociale arrangementer samt koncerter.

Et kendetegn for Fællesklang er mangfoldighed, både ift. typer af mennesker og musikalske evner, hvilket skaber en særlig samhørighed blandt sangerne. Vi mener nemlig, at der skal være plads til alle! Det eneste krav er, at man har lyst til at synge og er mellem 18-35 år. 

Korene vægter fællesskabet højt, så man ikke kun har fokus på korsang, men også på at møde andre mennesker og blive en del af noget større. Korene har selvfølgelig koncerter, men det vigtigste er at gå glad hjem fra kor hver uge og for en tid glemme hverdagens bekymringer.

Der skabes en uformel og afslappet stemning, hvor der er plads til fejl, plads til sangernes indskydelser samt plads til humor.

Korene afholder typisk velgørenhedskoncerter et par gange om året for f.eks. udsatte målgrupper, for at glæde andre og være med til at gøre en forskel.

En del af KFUM og KFUK

Fællesklang er en del af den verdensomspændende børne- og ungdomsorganisation, KFUM og KFUK, hvilket indbefatter et kirkeligt samarbejde, fx ved en årlig gudstjenestekoncert, velgørenhedskoncerter eller bidrag til KFUM og KFUKs arrangementer. Læs mere om hvad KFUM og KFUK er her!