Bestyrelsen i KFUM og KFUK i Distrikt Fyn indkalder alle medlemmer til det årlige, ordinære stormøde tirsdag d. 18. marts 2025 kl. 19:00. Stormødet forventes at slutte senest kl. 21:30.
Stormøde afholdes med KFUM og KFUK på Vestfyn som værter og foregår derfor på adressen Langelandsvej 7, 5500 Middelfart. Mød gerne op i god tid, så vi kan starte mødet kl. 19:00.
Da 2 af distriktsbestyrelsens siddende medlemmer, Margit Kofoed Moesgaard samt Niels Madsen, er på valg og ikke genopstiller, informerer distriktsbestyrelsen i den forbindelse om, at der søges nye kandidater til distriktsbestyrelsen.
Distriktsbestyrelsen vil senest en uge inden stormødets afholdelse offentliggøre den endelige dagsorden samt indkomne forslag til stormødet. Offentliggørelsen vil foregå her på hjemmesiden samt på mail til alle medlemmer.
Distriktsbestyrelsen ser frem til at mødes med medlemmer til et godt stormøde om fremtiden for KFUM og KFUK i Distrikt Fyn.
Bedste hilsener
Margit Kofoed Moesgaard (næstformand)
Niels Madsen (kasserer)
Mathias Sebastian Rasmussen (formand)
Redigerings systemet skal ombygges i uge 10. Dagsorden og bilag kan ses her imens.