Vi håber I alle må få en Glædelig adventstid. Her i bestyrelsen ser vi tilbage på et vildt år med mange nye aktiviteter. Vi har en nyoprettet Volleyklub for unge. De har pladsproblemer og kan ikke nøjes med én bane mere. Vi har fået en teenklub og dermed også muligheder, for at ungledere kan afprøve deres lederegenskaber. Teenklubben foregår mens der er familiemylder, så det har også udfordret vores familieklub til at nytænke program og indhold.
Så er der virkelig kommet gang i vores flagskib Børnehøjskolen. Det giver os rigtig mange nye medlemmer og glade børn. Vi er utrolig stolte over det arbejde. Men styregruppen som står bag børnehøjskolen og bl.a. finder undervisere mangler forstærkning. Samtidig har vi også brug for nogle undervisere, som vil tage et hold i foråret. Overvej om du kunne byde ind med noget. Det kunne være bygge fuglekasser, strikke, hækle, male, bygge sæbekassebiler, lave sushi, lave løb eller noget helt andet, som man kan berige børn imellem 8 - 12 år. Så kære voksne medlemmer. Hvis vi skal blive ved med at have en velfungerende børnehøjskole, har vi brug for jeres hjælp! Meld jer til hos Peter Vibe: vibepeter@gmail.com
Vi har sendt 5 deltagere på Landsmøde med en gennemsnitsalder på 18 år! De sov kun få timer og vendte hjem med runde maver og masser af nye ideer og inspiration. Kom og hør mere på vores generalforsamling den 6. marts. Kl. 19-22 - Vi får også en ledig plads i bestyrelsen.