
BalletNova – Ballet med plads til både trin og trivsel
BalletNova er et legende og rummeligt balletunivers, hvor børn får mulighed for at vokse – både i krop og mod. Her møder klassisk ballet Børnehøjskolens værdier om fællesskab, dannelse og værdighed, og skaber rammerne for en dansetime, der er meget mere end bare trin.
Hvorfor BalletNova?
Fordi børn har brug for et trygt og kreativt rum, hvor de kan være nysgerrige på bevægelse, styrke deres motorik og selvværd – og finde glæde i at være en del af et fællesskab. BalletNova er for børn, der gerne vil danse, lege, lære og udvikle sig – uden krav om perfektion.
Det er ikke blot en dansetime – det er et trygt fællesskab, hvor børn får mulighed for at være nysgerrige på sig selv, på hinanden og på livet igennem dans.
Hvad er BalletNova?
BalletNova er en nytænkende balletform, hvor teknik og klassisk ballet smelter sammen med leg, kreativitet og fællesskab. Undervisningen rummer både struktur og frihed – trin og selvudtryk – så børn kan udforske dansen på deres egne præmisser.
Der er plads til motorik, balance, styrke, koordination, smidighed, fantasi og nye venskaber – alt sammen i et trygt og inspirerende rum, hvor børn kan vokse med både kroppen og modet.
Hvordan foregår det?
Gennem en blanding af klassisk træning og legende bevægelser lærer børn ballettens grundtrin og udvikler samtidig kropsbevidsthed, koordination og mod. I trygge rammer og med nærværende voksne får børnene lov til at være hele mennesker – med både følelser, krop og fantasi i spil.
BalletNova tilbyder forskellige hold, der hver især er tilpasset børnenes alder, behov og nysgerrighed. Her kan du læse mere om, hvad der er i fokus på dit barns hold:
BalletNova Junior for 0.-1. klasse
Dans, ballettrin og fantasi – i børnehøjde.
Ballet Junior kombinerer grundlæggende ballettrin med børns lyst til leg, fortælling og kreativ skabelse. Vi arbejder med kropsbevidsthed, balance og rytme – og samtidig med at udtrykke sig gennem dans. Her får børnene lov til at komme med egne idéer og forme små dansefortællinger sammen.
Fællesskabet og samarbejdet er i fokus – både i opvarmningen, de kreative øvelser og de små koreografiske sekvenser, som vi skaber i fællesskab. Det er ballet og dans, hvor børnene vokser i både selvværd og nysgerrighed.
Holdstørrelse
Vi elsker små hold – for her er der plads til grin, nærvær og alles idéer. Derfor er der kun 10 pladser på hvert hold – så skynd dig, hvis du vil med!
Undervisere
Det er Julieanne McMillan, forstander på Herning Børnehøjskole, som har udviklet konceptet BalletNova. Hun er uddannet og certificeret balletlærer ved Royal Academy of Dance (RAD RTS) og underviser sammen med søde frivillige, der elsker at lege og danse ballet.
Tidspunkter
10. sep - 2025 til 29. april - 2026, 20 dejlige onsdage, kl. 16.45 - 18.00
- Første halvdel løber fra d. 10. sep. 2025 til 26. nov. 2025. Der holdes fri i efterårsferien og onsdag den 19. november og der ligger et ekstra fælles julemarked-arrangement lørdag den 22. november.
- Anden halvdel løber fra d. 18 feb. 2026 til 29. april 2026. Der holdes fri i påskeferien.
Dagensprogram
16:45 Børnehøjskole åbner – kom og få en snak med en ny ven, nyd en frisk, grøn snack, spil, tegn eller leg med!
17:55 Fællessamling med fællessang, leg og børnefilosofi
17:05 Undervisning i BalletNova
18:00 Tak for i dag – vi ses snart igen!
Tøj
Du må komme i lige det tøj, du elsker at danse i – måske gymnastiktøj, en balletdragt eller bare noget, du føler dig fri og glad i. Vi danser på en rigtig dansevinyl, så husk at tage sokker eller balletsko med, så fødderne kan glide let og blødt hen over gulvet.
Har du langt hår? Så er det en god idé at sætte det op, så det ikke hopper med i dansen og kommer i vejen for dine øjne.
Pris
Prisen for hele sæsonen 2025/26 er 1000 kr. på Herning Børnehøjskole + et obligatorisk medlemskab af KFUM og KFUK.
Hvis du ikke allerede er medlem af en KFUM og KFUK-forening, skal du tilmelde dig KFUM og KFUK i Herning (75 kr. for et år).
Hvis du allerede er medlem af en anden KFUM og KFUK-forening, kan du bare bruge dit nuværende medlemskab.
Beløbet betales i to rater:
• 500 kr. betales ved tilmelding (første rate)
• 500 kr. betales i slutningen af november (anden rate)
Hvis du ønsker at være garanteret en plads på holdet i anden halvdel, kan du vælge at betale begge rater (2 x 500 kr.) allerede ved tilmelding.
Prisen inkluderer undervisning i ballet, fællessamlinger, sunde grøntsagssnacks, te og kaffe til mor og far – samt masser af leg, spil og hygge.
Tilmeld dit barn til BalletNova – hvor ballet bliver til mere end dans.
Tilmeld dit barn her