
BalletNova – Ballet med plads til både trin og trivsel
BalletNova er et legende og rummeligt balletunivers, hvor børn får mulighed for at vokse – både i krop og mod. Her møder klassisk ballet Børnehøjskolens værdier om fællesskab, dannelse og værdighed, og skaber rammerne for en dansetime, der er meget mere end bare trin.
Hvorfor BalletNova?
Fordi børn har brug for et trygt og kreativt rum, hvor de kan være nysgerrige på bevægelse, styrke deres motorik og selvværd – og finde glæde i at være en del af et fællesskab. BalletNova er for børn, der gerne vil danse, lege, lære og udvikle sig – uden krav om perfektion.
Det er ikke blot en dansetime – det er et trygt fællesskab, hvor børn får mulighed for at være nysgerrige på sig selv, på hinanden og på livet igennem dans.
Hvad er BalletNova?
BalletNova er en nytænkende balletform, hvor teknik og klassisk ballet smelter sammen med leg, kreativitet og fællesskab. Undervisningen rummer både struktur og frihed – trin og selvudtryk – så børn kan udforske dansen på deres egne præmisser.
Der er plads til motorik, balance, styrke, koordination, smidighed, fantasi og nye venskaber – alt sammen i et trygt og inspirerende rum, hvor børn kan vokse med både kroppen og modet.
Hvordan foregår det?
Gennem en blanding af klassisk ballet træning, kreativ dans og legende bevægelser lærer børn ballettens grundtrin og udvikler samtidig kropsbevidsthed, koordination og mod. I trygge rammer og med nærværende voksne får børnene lov til at være hele mennesker – med både følelser, krop og fantasi i spil.
BalletNova tilbyder forskellige hold, der hver især er tilpasset børnenes alder, behov og nysgerrighed. Her kan du læse mere om, hvad der er i fokus på dit barns hold:
BalletNova Tweens (4. - 6. klasse)
BalletNova er ballet på en ny måde! Her introduceres I til den klassiske ballets grundtrin, men i et legende og rummeligt univers, der skaber et trygt fællesskab. Vi dykker ned i balletten uden krav om perfektion.
Vi eksperimenterer, udforsker og lærer nye ballet- og danseteknikker sammen. Gennem bevægelse styrker vi motorik, balance og koordination. Det handler om at finde din egen stemme, have det sjovt og få nye venner, der også elsker at være kreative! Sammen skaber vi danseoplevelser, vi kan vise frem, og som I kan være stolte af.
Holdstørrelse
Vi elsker små hold – for her er der plads til grin, nærvær og alles idéer. Derfor er der kun 10 pladser på hvert hold – så skynd dig, hvis du vil med!
Undervisere
Julieanne McMillan, forstander på Herning Børnehøjskole, har udviklet konceptet BalletNova.
Hun er uddannet balletdanser og certificeret balletlærer fra Royal Academy of Dance (ARAD, RAD RTS). Julieanne har desuden tidligere været balletlærer på Det Kongelige Teaters Balletlinje ved Balletskolen Holstebro, og hun underviser nu sammen med søde frivillige, der alle elsker også at lege og danse ballet.
Tidspunkt
19 feb. til 30. april 2026, 10 dejlige torsdage, kl. 17.45 - 19.15
-
Der holdes fri i påskeferien.
Dagensprogram
17:45 Kom og få en snak med en ny ven, nyd en frisk, grøn snack, spil, tegn eller bare vær med!
18:00 Fællessamling med fællessang, aktiviteter og børnefilosofi
18.15 Undervisning i BalletNova
19:15 Tak for i dag – vi ses snart igen!
Tøj
Du må komme i lige det tøj, du elsker at danse i – måske gymnastiktøj, en balletdragt eller bare noget, du føler dig fri og glad i. Vi danser på en rigtig dansevinyl, så husk at tage sokker eller balletsko med, så fødderne kan glide let og blødt hen over gulvet.
Har du langt hår? Så er det en god idé at sætte det op, så det ikke hopper med i dansen og kommer i vejen for dine øjne.
Pris
500 kr. + et obligatorisk medlemskab af KFUM og KFUK i Herning (75 kr. for et år).
-
Hvis du allerede er medlem af en anden KFUM og KFUK-forening, kan du bare bruge dit nuværende medlemskab.
Få økonomisk støtte! Vores kurser er godkendt af Herning Kommunes Fritidspasordning.
Prisen inkluderer undervisning i ballet, fællessamlinger med fællessang og børnefilosofi, sunde grøntsagssnacks, te og kaffe til mor og far – samt masser af leg, spil og hygge.

