Keramikværksted for 3.-6. klasse (9-13 år)

'Keramik' er mere end et kursus – det er en oplevelse, hvor børn kan udtrykke sig og skabe varige minder 🙌

Scroll

🎨 Keramikværkstedet for 3.-6. klasse (9-13år) er det perfekte kursus for kreative børn, der elsker at udforske ler og skabe, mens de danner venskaber og deler smil.

I keramikkens forunderlige verden vil du lære at modellere, forme, dekorere og glasere. Vi skal udforske lerets muligheder, være kreative og bruge vores fantasi og skabe unikke skulpturer og vægophæng. De fleste af dine keramiske værker vil du få med hjem.

2 af de 10 kursusdage vil vi lave ting til julemarkedet på KFUM og KFUK i Herning den 22. november 2025, hvor tingene sælges til støtte for Børnehøjskolen 🎄🎁.

I løbet af sæsonen har vi en Vennedag torsdag den 20. marts 2025, hvor du kan invitere en ven med for at opleve, hvor sjovt det er at være på Børnehøjskolen.

Torsdag den 24. april markerer vi Danmarks nationale Klimahandledag på Herning Børnehøjskole, hvor vi sammen finder måder at gøre hverdagen mere klimavenlig.

Vi afslutter forløbet med en festlig Familiedag torsdag den 8. maj 2025, hvor dine værker bliver udstillet, og vi fejrer jer med en diplomoverrækkelse og tapas for hele familien.

'Keramik' er mere end et kursus – det er en oplevelse, hvor børn kan udtrykke sig og skabe varige minder 🙌.

 

Aldersgruppe

3.-6. klasse (9-13 år)

Holdstørrelse

8-10 børn.  

Undervisere

Kunstner Hanne Schmidt  og andre frivillige, der elsker at være kreative, og lære fra sig

Tidspunkt

Opstart i uge 8, torsdag den 20. februar 2025, og afslutning i uge 19, torsdag den 8. maj 2025. Der er 10 kursusdage i alt, kl. 16.00-18.45. Der holdes fri i påskeferien og på 1. maj.

Program

16:00 Børnehøjskolen åbner – kom og hæng ud, spil et spil, spis en snack, og snak med en ny ven.

16:20 Fællessamling med fællessang, fortælling og børnefilosofi.

16:40 Undervisning på kurset.

18:00 Så er der aftensmad!

18:30 Vi hjælper hinanden med oprydning og slutter af med at snakke om dagens oplevelser og næste uges aktiviteter. Der er mulighed for at deltage i Fadervor for dem, der har lyst.

18:45 Tak for i dag – vi ses snart igen!

Pris

500 kr. for et kursus på HERNING BØRNEHØJSKOLE + et obligatorisk medlemskab af foreningen KFUM og KFUK i HERNING, som koster 75 kr. for et år. 

I prisen er inkluderet undervisning på kurset, alle materialer, aftensmad, eftermiddagssnacks samt deltagerbevis og en minde-bog fra Herning Børnehøjskole. Prisen dækker også børnenes gæster, som deltager i Vennedagen og Familiedagen, der spiser gratis med.

Tilmeld dit barn her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked, hver gang vi åbner op for tilmelding til nye kurser