Skolen for Troldom og Magi (2.-6. klasse)
Er du klar til at træde ind i en verden fyldt med fortryllelse, mystik og magiske opdagelser?
Er du klar til at træde ind i en verden fyldt med fortryllelse, mystik og magiske opdagelser?
Med inspiration fra fortællingerne om den unge troldmand Harry Potter og hans venner på troldmandsskolen Hogwarts – samt andre magiske universer – åbner vi dørene til Skolen for trolddom og magi på Herning Børnehøjskole.
Her skal vi:
✨ Lave magiske eksperimenter og udforske naturvidenskabens hemmeligheder
🧪 Brygge fantasifulde eliksirer og teste trylleformler
💫 Træne mod og fantasi gennem bevægelse og leg
🎭 Udtrykke os selv og vores indre magiker med kreativitet og rollespil
Du behøver ikke at kunne trylle – bare du er nysgerrig, fantasifuld og har mod på at tage på en rejse ind i det uvisse.
Pssst… Tag gerne din kappe og tryllestav med, hvis du har én derhjemme!
Er du klar til at modtage dit optagelsesbrev? 🦉
2. - 6. klasse
Vi elsker små hold – for her er der plads til grin, nærvær og alles idéer. Derfor er der kun 10 pladser på hvert hold – så skynd dig, hvis du vil med!
Det er Karoline Holm Pedersen som underviser sammen med søde frivillige, der elsker at være kreative.
En sæson varer 10 dejlige eftermiddage fra d. 9. sep. til 25. nov. 2025, kl. 16.00 - 18.30. Der holdes fri i efterårsferien og tirsdag den 18. november og der ligger et ekstra fælles julemarked-arrangement lørdag den 22. november.
16:00 Børnehøjskole åbner – kom og få en snak med en ny ven, nyd en frisk, grøn snack, spil, tegn eller leg med!
16:15 Fællessamling med fællessang, leg og børnefilosofi på tværs af hold
16:30 Undervisning på kurset
17:55 Så er der lækker vegetarisk aftensmad på tværs af hold!
18:15 Vi hjælper hinanden med oprydningen
18:20 Afsluttende fællessamling
18:30 Tak for i dag – vi ses snart igen!
Pris 500 kr. for kursus på Herning Børnehøjskole + et obligatorisk medlemskab af KFUM og KFUK.
Hvis du ikke allerede er medlem af en KFUM og KFUK-forening, skal du tilmelde dig KFUM og KFUK i Herning (75 kr. for et år).
Hvis du allerede er medlem af en anden KFUM og KFUK-forening, kan du bare bruge dit nuværende medlemskab.
Prisen inkluderer undervisning, aftensmad, fællessamlinger, sunde grøntsagssnacks, te og kaffe til mor og far – samt masser af leg, spil og hygge.