Hvad er familieklubben
Familieklubben er en åben klub for familier med børn i alle aldre. Vi mødes ca. en gang om måneden. I familieklubben er vi glade for fællesskab og forskellighed. Derfor skifter programmet mellem tre forskellige aktiviteter:
-
Familieaftener med madlavning, spisning og program for både børn og voksne. Vi mødes på fredage kl. 17.15 i kirkecentret, hvor vi sammen tilbereder aftensmaden. Aktiviteter kan f.eks. være bilorienteringsløb, krea, sang og musik, udflugt, løb med poster eller gåtur.
-
Voksenaftener med ”tid til tro”. Vi mødes på fredage kl. 19 enten i kirkecentret eller hjemme hos de ansvarlige for aftenen. Her er der mulighed for samtaler om tro, Gud, Bibelen, salmer eller andre aktuelle emner.
-
Gudstjenester og fælles frokost. Vi mødes til gudstjeneste og herefter spiser vi medbragt frokost sammen. Under eller efter frokosten er der mulighed for samtaler om gudstjenesten.
Ønsker du at være en del af familieklubben i Kjellerup, eller har du spørgsmål, kan du kontakte Tommy Lauritsen, tlf. 29860251