
Har du en indre kunstner i maven, og har du lyst til at bruge din eftermiddag i hyggelige omgivelser? Så kom og vær med i Kreaboblen, hvor vi skal arbejde med former og farver og eksperimentere med en masse forskellige genbrugsmaterialer.
Du kommer til at bygge flotte skulpturer, dekorere din egen personlige værktøjskasse, lave smykker, designe muleposer og meget mere.
Vi sætter hyggelig musik på og sørger for den gode stemning, mens vi sammen slipper kreativiteten og fantasien løs og skaber ting, vi slet ikke vidste, vi kunne skabe.
Du bliver endnu bedre til at være kreativ med din hænder, du bliver fortrolig med nye teknikker og du lærer at se nye muligheder i forskellige materialer.
Aldersgruppe
For 6-12 årige.
Holdstørrelse
Max 14 børn
Undervisere
Tre voksne, bl.a. studerende på Designskolen Kolding.
Tidspunkt
Hver torsdage kl. 16.00-18.45 fra d. 3. marts til d. 28. april 2022.
8 kursusgange i alt.
Der er ingen undervisning i Påskeferien.
Program
16:00 Snack og snak (Børnehøjskolen åbner og der er tid til at hænge ud, spise en snack og snakke med en ny ven)
16:30 Fællessamling med fællessang, fortælling og filosofi
16:45 Undervisning på kurset
18:10 Aftensmad
18:40 Fællessamling med fællessang og fadervor
18:45 Tak for i dag og på gensyn
Pris
500 kr. for medlemmer af KFUM og KFUK (et års medlemskab koster 75 kr.).
Alternativt er prisen 650 kr., hvis man ikke ønsker medlemskab.
Kontakt os, hvis prisen er en udfordring.
I prisen er inkluderet alle materialer samt aftensmad.
Tilmelding
Der er desværre ikke flere ledige pladser på kurset (heller ikke på ventelisten).