Billede af: Anne Luise Petersen

Børnefestival

Børnefestival 2022

Wauw en oplevelse en gruppe børn fra distriktet har haft til børnefestival. Læs her Ane på 11 års oplevelser på festivalen og hendes store anbefaling til andre børn i distriktet.

Ane Guldhammer Weinkouff, 11 år

Jeg var med på Børnefestival 2022. Det hele startede med, at alle de børn, som jeg skulle sove sammen med, tog en bus fra Vrå til Snejbjerg Skole ikke langt fra Herning. Det var rigtigt hyggeligt, og alt det sjove startede allerede i bussen.

Da vi ankom, blev vi ført ind til vores værelse, som var en SFO. Da vi havde pakket ud, gik vi så allerede til den første gudstjeneste, der handlede om bekymring. Hver gang det skulle handle om Gud, var det lavet på en sjov og hyggelig måde, og det var dejligt at synge sammen.

Når der ikke var gudstjenester eller lignende, var der masser af aktiviteter som hoppeland, svømmehal, krea og mange andre ting.

Børnefestival var mega sjovt, og jeg fik mange nye venner. Det er helt klart noget, jeg vil anbefale.