Foreningen fortæller - Østervrå

Denne gang i ‘Foreningen fortæller’, har du mulighed for at blive klogere på hvad der sker i Østervrå KFUM og KFUK. Du kan bla. læse om julegaveklubben, og hvordan foreningen med god succes samarbejder med både idrætsforening og spejdergrupper.

Kristina Weinkouff Knudsen

Hvad sker der i foreningen?

  • Julegaveklub:

En børneklub i Vester Hjermitslev, som fungerer som sattellit-klub under Østervrå KFUM og KFUK. De mødes 3 lørdage i november mellem kl. 10 og 14 omkring kreative aktiviteter, hvor der fremstilles julegaver. Børneklubben laves i samarbejde med idrætsforeningen, som står for lokale og håndtering af medlemmer. Karin Klitgård Olesen er leder af klubben. Hun holder en andagt hver gang og er bindeled til at børnene får kendskab til KFUM og KFUK.

  • Deltagelse på Børnesommerlejr og børnefestival:

I Sommerferien deltog omkring 14 af vores børn og unge på distriktets sommerlejr. De havde en skøn lejr, hvor Rubjerglejren viste sig fra sin bedste side i et skønt sommervejr. 
8 børn og unge drager på Børnefestival i næste måned. Vi er heldige at kunne låne børn fra 2 lokale KFUM-spejdergrupper. Vi oplever WIN-WIN effekt her - KFUM og KFUK har nogle super tilbud og har plads til flere børn. KFUM spejderne har børnene og tager godt imod arrangementer, hvor de ikke selv skal lægge lederkræfter i.  

  • Fra Voksenarbejde:

Vi mødes næsten hver fredag fra september til Sankt Hans. Som oftest er vi 8-12 stykker.
Billederne er fra en aften med virksomhedsbesøg på Skiold i Sæby i 2021 og vi har på lignende vis besøgt Hybengården i Jerslev.
Ellers er der ca. hver 3.-4. uge studieaftener, hvor vi taler om de lidt mere seriøse ting der rører sig i vores og kirkens liv.
Ellers har vi for nyligt spillet minigolf på Y’s Men’s bane i Nørresundby og hørt lidt om driften af den.
Skovtur, cykeltur, hjælp på konfirmandweekend, grillaften, koncert og sangaften er det også blevet til. Der er et godt kammeratskab og en fælles forståelse - man kunne kalde det KFUM og KFUK-ÅND – disse aftener og alle nyder at komme.

Hvad drømmer I om i foreningen?
Vi oplever stor åbenhed for samarbejde fra kirkerne og spejdergrupper i vores område. Vi drømmer om at finde energi og lyst til at udnytte og udbygge det potentiale.

Medlemmer, fordelt på aldersgrupper:
I alt 95 medlemmer
18 mellem 6 og 12 år
24 mellem 13-20 år
Resten er voksne medlemmer

Foreningsbestyrelse:
Ida Sørensen
Asta Hansen
Gunnar Pedersen
Karen Pedersen
Kirsten Holm Hansen
Kristina Weinkouff Knudsen