Kvindeligt voksenstævne

Endnu engang er der afholdt et godt og indholdsrigt kvindeligt voksenstævne. Her har du mulighed for at læse om og se billeder fra dagen.

Inger Brusen Jensen

Del med andre.“ var i år temaet for Kvindeligt voksentævne, som løb af staben i marts måned i Bistrupkirken

Igen i år mødte en masse friske kvinder i alle aldre med forventningen om en god og indholdsrig dag, og vi blev ikke skuffede.

Formiddagens taler var forsinket med flyet fra København, så udvalget måtte fra morgenstunden tænke alternativt og bytte rundt på talerækken. Vi fik lidt ekstra tid til at få snakket omkring morgenkaffen inden Sabrina Brorson talte over emnet „ægte taknemmelighed“. Et fantastisk foredrag, hvor hun inspirerede os med fortællinger, anekdoter og egne sange over emnet. Vi fik et indblik i, hvordan vi kan lære os selv at tænke anderledes, i de situationer vi oplever i hverdagen.

Efter en dejlig frokost med masser af snak og smørrebrød var det natkirkepræst Signe Malene Berg der talte over emnet“ Skyd på Gud!. Om at dele ansvaret med Gud“ Signe holdt et spændende foredrag om sit virke i natkirken i København, hvor det er en anden gruppe af mennesker, der dropper ind i nattetimerne.

Igen i år var der en flok friske herrer, som stod for køkkentjansen og serveringen. Der var som altid bortlodning og en masse flotte blomsterdekorationer, som kunne købes til fordel for KFUK´s sociale arbejde „Reden“.

Inden vi sagde tak for en dejlig dag og på gensyn til næste år afsluttede, én af Bistrupkirkens præster, Birte Maarup Iversen med en kort gudstjeneste.