Generalforsamling

Generalforsamling Foreningen Bisseruplejren

Tue

Referat fra generalforsamlingen i Foreningen Bisseruplejren, 29. marts 2021

Tid/Sted: Online, via Teams. Mandag d. 29. marts 2021
Dagsorden
1. Valg af dirigent
Bestyrelsen ville foreslå Kirsten Mostrup som dirigent, men Kirsten Mostrup kunne i deltage pga. sygdom.
Bent påtog sig rollen. Det blev konstateret at generalforsamlingen var lovlig indkaldt, 1 måned før
på www.ostersoen.kfum-kfuk.dk samt www.bisseruplejren.dk
2. Bestyrelsens beretning
Jørn fremlagde bestyrelsen beretning, Året 2020 var en mærkelige år. Alle aftaler blev aflyst, og sidste års
Generalforsamling blev først afholdt d. 31. august 2020. Den 21. oktober blev bestyrelsen konstitueret.
Lejren blev udlejet til en institution i en periode, der havde brug for ekstra undervisningsplads.
Vi er kommet igennem året med et lille overskud, også grundet mindre udgifter.
Der har været afholdt arbejdsdag i september. Y’s Men i Sorø, Dianalund og Næstved har gjort en stor
indsats. Tak.
Slagelse kommune har opsagt vores aftale om fritagelse for grundskyld.
Foreningen har modtaget en donation som skal gå til forbedring af udearealerne. Beløbet dækker ikke hele
projektet, så bestyrelsen har ansøgt Fonden for Sparekassen Den Lille Bikube.
Der er blevet afholdt telefonmøde i bestyrelsen i februar hvor vi bl.a. besluttede at afholde
generalforsamlingen online på Teams
Jørn sagde tak til bestyrelsen - vi har det godt sammen. Også tak til Børge.
3. Regnskab til godkendelse v. Bent
Bent har udsendt regnskab og det blev gennemgået på sidste bestyrelsesmøde.
Regnskabet blev godkend på generalforsamlingen med et overskud på 49.764,31 kr.
4. Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag
5. Budget og kontingent for det kommende år for foreningsmedlemmer og for
enkeltmedlemmer af foreningen Bisseruplejren, som ikke er medlem af KFUM og KFUK i
Danmark v. Bent
Budget og kontingenter blev godkendt. Kontingent fortsætter uændret med 5 kr. pr foreningsmedlem
(KFUM og KFUK) og 25 kr. for enkeltmedlemmer.
6. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter.
På valg er Peter, Frits og Tue, alle medlemmer blev genvalgt.
7. Valg af 2 revisorer og 1 revisor suppleant for 1 år
Der var tilsagn fra Inge Lund Andersen og Peter Christensen til valg som revisorer, samt Poul Kjærgaard
Larsen som revisorsuppleant. Alle tre blev valgt.
8. Eventuelt.
Intet
_