Lokalt

2021 August/September

Foreningsnyt

Miriam Mundbjerg

Kære medlem af KFUM og KFUK i Silkeborg                                                                                            

Velkommen tilbage efter sommerferien. Afdelingerne er så småt begyndt at starte op igen, og det er dejligt at kunne gøre det uden hverken mundbind eller coronapas. Vi vil dog fortsat opfordre til at huske på god håndhygiejne og afstand, når det er muligt.

Salen i Enghavehuset har nu fået nye lamper, og disse kan justeres i lysstyrke ved at holde i bund. Man skal være velkommen til at tage ned og prøve dem af 😉

Som omtalt på Generalforsamlingen, har Silkeborg KFUM&KFUK været så heldige at arve en stor sum penge. Pengene er modtaget, og beløbet lyder på knap 480.000 kr. Hvad de skal bruges til, er endnu ikke besluttet, men vi er meget taknemmelige for dem.

Vi vil fra bestyrelsen gerne opfordre til, at alle lige får tjekket på hjemmesiden, om jeres adresser passer. Nederst i denne nyhed er der et link til vejledning til at tjekke og ændre adresse.

 

Generalforsamling og ny bestyrelse

Før sommerferien d. 17. juni kunne vi endelige afholde den ellers flere gange udskudte generalforsamling i vores forening, og dermed har vi fået en ny bestyrelse, der har konstitueret sig således:

Formand: Linette Mundbjerg

Næstformand: Asger Ravn

Kasserer: Bodil Birkbak (valgt uden for bestyrelsen)

Menigt medlem: Charlotte Klausen

Menigt medlem: Carsten Ringgaard

Menigt medlem: Miriam Mundbjerg

Suppleanter:

Orla Jensen

Stine Damsgaard Mortensen

 

 

Klub One søger ledere efter nytår

Af forskellige årsager stopper alle Klub Ones tre ledere til nytår i klubben, og derfor søger vi to eller flere nye, friske ledere, som har mod på at føre klubben videre.

Klubben mødes i Enghavehuset én gang om ugen og er for 6.-10. klasse. Se mere på hjemmesiden. Interesserede nye ledere er velkomne til at komme en aften eller fem og se klubben og lederopgaverne an.

Hvis du er interesseret, kan du kontakte Miriam Mundbjerg på mail: miriam.mundbjerg@hotmail.dk eller telefon: 51714132

 

 

Vejledning tjekke og ændre adresse

Vi vil fra bestyrelsen gerne opfordre til, at alle lige får tjekket på hjemmesiden, om jeres adresser passer. Nederst i mailen er der en vejledning til at tjekke og ændre adresse.

Vejledning

Relatererde artikler

Se alle artikler