Lokalt

2021 December

Foreningsnyt

Carsten Ringgaard

Kære medlem af KFUM og KFUK i Silkeborg                                                                                            

Kære alle.
Her følger en december-hilsen til jer alle med et stort tak for jeres store indsats som frivillige i KFUM og KFUK i Silkeborg, hvad enten det har været som leder for en af klubberne, stået for en aktivitet, et foreningsarrangement eller på anden måde har bidraget til at holde vores forening kørende. Uden frivillige – ingen forening, så mange tak for det! Som påskønnelse for indsatsen har vi afholdt Frivilligkræs 18. november for frivillige med bl.a. padel tennis i Them, og foreningen har også sørget for julegaver til lederne som påskønnelse for deres store indsats, men også en stor tak til jer andre som yder en stor indsats for foreningen i det skjulte!

 

Booking af foreningslokaler 2022

Det er tid til at booke forningslokaler for 2022 så alle klubber bedes booke lokaler hurtigst muligt - se kontaktinfo på https://kfum-kfuk.dk/silkeborg/lokalebooking/ 

 

Generalforsamling 2. marts 2022 – sæt x

Foreningen afholder generalforsamling onsdag 2. marts. Der skal findes 3 bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen med mulighed for at sætte dagsordenen for foreningens fokus det næste år frem, så begynd allerede nu at overveje, om du kunne have lyst til at stille op til bestyrelsen eller måske prikke en anden på skulderen….

 

Klub One – har du en leder gemt i maven?

…en kæmpe tak til Miriam for den store indsats i Klub One, og held og lykke med oplevelserne, der venter forude…. Samtidig skal lyde et stort VELKOMMEN til Gustav, som Klub Ones nye leder. Som forening og bestyrelse vil vi gøre alt for at bakke op om foreningens klubber – og stadig forsøge at finde flere lederkræfter til de klubber, der mangler hænder. Lige nu kunne vi godt bruge et par hænder mere i Klub One – så overvej lige endnu engang om ikke dine mandage fra 18.30 – 20.15 mangler indhold!

 

”Empowering Young People Since 1844”

Som vi tidligere har nævnt, så finder YMCA World Council sted i Århus 3.-9. juli 2022, og tilmeldingen er åben indtil januar! Vi håber, at vi kan få flere afsted som frivillig eller delegeret fra KFUM og KFUK i Silkeborg. Et arrangement som dette er et kæmpe sus, der giver oplevelser for livet, tænder engagementet (motto ”ignite”) og viser World Alliance of YMCAs mangfoldighed og kamp for fred, demokrati, retfærdighed og miljø. Du kan søge foreningen om tilskud for deltagelse som frivillig eller som delegeret. Overvej lige en ekstra gang, om ikke det var det, du skulle bruge uge 27 på i sommerferien!

Læs mere på  hjemmesiden her

Charlotte Klausen og Asger Ravn er kontaktpersoner i vores forening for WOCO 22.

 

Kommende arrangementer

25. januar 2022 Voksenaften i Distrikt Hærvejen med Klaus Højgaard Laursen
2. marts 2022 Generalforsamling KFUM og KFUM i Silkeborg
23. april 2022 Foreningsdag
3.-9. juli 2022 World Council YMCA, Århus.

 

I ønskes alle en glædelig jul og et velsignet Nytår!
mvh.

Bestyrelsen i KFUM og KFUM i Silkeborg

 

 

 

Vejledning tjekke og ændre adresse

Vi vil fra bestyrelsen gerne opfordre til, at alle lige får tjekket på hjemmesiden, om jeres adresser passer. Nederst i mailen er der en vejledning til at tjekke og ændre adresse.

Vejledning

Relatererde artikler

Se alle artikler