
Elsker du at stå i et køkken, og har du lyst til at lave spændende retter og lækre snacks? Så er kokkeholdet noget for dig!
Vi tager forklædet på og laver lækker aftensmad, som vi præsenterer og serverer for alle de andre børn på Børnehøjskolen, når vi samles til fællesspisning sidst på dagen.
Vi bevæger os rundt i verden og laver mad fra mange forskellige lande. Gennem snitning, hakning, samarbejde og kreativ tænkning udvider vi vores kulinariske horisonter og udfordrer vores smagsløg.
Køkkenet på Børnehøjskolen er et sted, hvor fejl er lærerige, og hvor vi sammen fejrer vores kulinariske sejre
Velkommen til kurset hvor madglæde, læring og venskaber mødes!
Program
16:15: Snack og snak (Børnehøjskolen åbner og der er tid til at hænge ud, spise en snack og snakke med en ny ven - alle er mødt ind senest kl. 16.25)
16:30: Fællessamling med fællessang, fortælling og filosofi
16:50: Undervisning på de forskellige kurser
18:15: Fællesspisning
18:45: Fællessamling med fællessang og fadervor
19:00: Tak for i dag og på gensyn
Aldersgruppe
1. - 5. klasse / 7 - 11 år
Holdstørrelse
6 børn
Tidspunkt
10. september-19. november 2026 kl. 16.15-19.00
Pris
400 kr.
Eller 525 kr. hvis man er medlem, eller melder sig ind som medlem samtidig.
Kontakt os, hvis prisen er en udfordring.
Vi har mulighed for at tilbyde fripladser.
I prisen er inkluderet alle materialer samt aftensmad.
Tilmelding
Åbner den 26. maj 2026



