Har du lyst til at lave sjove aktiviteter, lære fra dig og give et skulderklap? Vi søger guider til Talentfabrikken på Børnefestival. For at være med skal du være ca. 16-21 år og være klar på et lederfællesskab sammen med andre.
Hvad?
Som Guide er du med til at arrangere Talentfabrikken. Et tilbud for 13-15 årige, der kører sideløbende med Børnefestival. At være Guide indebærer blandt andet at lave forskellige fabrikker (workshops), som de ca. 80 deltagere på Talentfabrikken kan vælge sig på.
Hvornår?
Planlægningen klarer vi på et GuideDøgn den 13.-14. august i Herning, mens Talentfabrikken er d. 9.-11. september i Snejbjerg.