Fredagsfamilier

Med de mindste børn

Scroll

Fredagsfamilien er opstartet i januar 2015. Børnene er fra knapt et år til 14 år. Vi synes selv, vi er en dejlig flok, hvor alle er ved at kende alle. Vi har også plads til flere!

Vi mødes anden fredag i måneden kl. 16.30. Vi starter med fælles hygge, med fokus på at børnene skal falde til og måske lege lidt sammen.

Fra 17 til 18 har vi to forskellige  aktiviteter. De mindste børn og deres forældre går sammen om en aktivitet som på skift planlægges af en familie. Typisk synger vi nogle sange, har lidt forkyndelse og knytter en kreativ aktivitet dertil.

De største børn, går i deres egen klub med Anders, Martin og Anne som klubledere. Vi laver typisk en aktivitet med udgangspunkt i kristenlivet og ungdom. 

Vi spiser sammen kl. 18, madlavningen går også på skift.
Kl. ca 18:45 har vi en kort afslutning med farvelsang og fadervor.
Vi vil gerne kunne slutte kl. 19 af hensyn til børnene.

Vi har det seneste år fulgt denne skabelon og tænker det kører godt.

 

Aftenens forløb:

kl. 16.30 - 17.00: drop in

kl. 17.00 - 18:00: aktiviteter for store og mindre

kl. 18:00 - 18:45: aftensmad

kl. 18:45 - 19:00: afslutning og godnat 

 

Program 2022-2023