Om os
KFUM og KFUK er en kirkelig børne- og ungdomsbevægelse, der tilbyder børn og unge aktiviteter lokalt, lejre og festivaler over hele landet og et globalt fællesskab gennem YMCA og YWCA.
KFUM og KFUK er en kirkelig børne- og ungdomsbevægelse, der tilbyder børn og unge aktiviteter lokalt, lejre og festivaler over hele landet og et globalt fællesskab gennem YMCA og YWCA.
I KFUM og KFUK i Vejle arbejder vi med børneklubber, teenklubber, familieklubber og fællesskaber for unge og voksne.
I KFUM og KFUK i Vejle indbydes til et fællesskab, hvor det er naturligt at praktisere og tale om tro, kirke og kristendom. Vi sætter dialog og rummelighed i centrum, og der er plads til alle. Det er ikke et krav, at du tror på Gud for at være med. Der er plads til både tro og tvivl.
Fællesskabet handler også om aktiviteter, hygge og leg. Det skal være sjovt og rart at komme i vores foreningsfællesskab uanset om du er barn, ung eller voksen.
KFUM og KFUK i Vejle er også en del af Distrikt Trekanten, som bl.a. tilbyder lejre og events for børn og unge.
Læs mere om Distrikt Trekanten her
Webmaster for hjemmesiden er Anne Hørlyck Clemmensen. annehoerlyck@kfum-kfuk.dk
I KFUM og KFUK får børn og unge livsmod og handlemuligheder i forhold til tro og samfund.
Vi skaber fællesskaber om globalt udsyn, de store spørgsmål i livet og meningsfulde aktiviteter.
Det betyder, at børn og unge oplever, at de kan:
- tro på Gud
- være sig selv
- gøre en forskel for andre
- arbejde for en bedre verden
KFUM og KFUK er en del af verdens største og ældste ungdomsbevægelse, YMCA, og verdens største kvindenetværk, YWCA.
Som medlem af KFUM og KFUK har man mulighed for at indgå i fællesskaber med andre unge fra hele verden. Man kan engagere sig i udviklingsprojekter for verdens fattige, tage på studierejser eller være frivillig på internationale events og camps.