"Jeg saa engang et Billede af det Evige"
En musikalsk fortælling om Grundtvig
En musikalsk fortælling om Grundtvig
“Jeg saa engang et billede af det evige” er en musikalsk fortælling, skabt af skuespiller og instruktør Thure Lindhardt, som hyldest til en af Danmarks største begavelser N.F.S. Grundtvig.
Det er svært at komme uden om Grundtvig. Hans liv, tanker og virke har påvirket og inspireret os og gør det stadig i dag, fra vores skoler og højskoler, folkekirke og foreningsliv til mange af vores politikere rundt om i landet. Hans salmer og sangtekster er blevet en del af vores kulturelle DNA, vi synger dem til alle livets begivenheder, dåb, bryllupper og begravelser, sommer, efterår, jul og påske. Uanset om man tror på Gud, mennesker eller midt imellem, så passer hans sange til os. Selv har jeg beskæftiget mig med Grundtvig i en del år, men for en del år siden gik det op for mig at jeg har sunget ham hele mit liv uden nødvendigvis at høre efter hvad jeg sang. Det er som om de smukke melodier af Carl Nielsen osv med tiden er smeltet sammen med teksterne, og de kan være svære at adskille.
Thure Lindhardts tanke med denne fortælling blev derfor at skille musik og tekst ad for en stund. Thure kan tolke teksterne, det er det skuespilleren gør, og en musiker kan spille musikken, hver for sig. Kan vi derved genopdage ordene, lytte til dem, for når de igen bliver sat sammen med musikken, opleve dem på ny, måske for første gang?
Thure Lindhardt fører publikum på en rejse gennem Grundtvigs univers. I en blanding af foredrag, fortælling og skuespil væver Thure Lindhardt Grundtvigs ord sammen med musikalske indslag, fortæller om manden, tiden han levede i, tolker og spiller ham.
Med “Jeg saa engang et billede af det evige” får vi en oplevelse, hvor Grundtvigs tidløse ord møder nutidig fortællekunst. Det er en forestilling, der beriger, inspirerer og samler mennesker omkring de store spørgsmål i livet.
Det var en meget stor oplevelse at se og høre forestillingen om Grundtvig. Thure Lindhardt gav samtlige 140 tilhørere en kæmpe oplevelse.- særdeles flot skuespil og en ualmindelig dygtig pianist, som Thure havde med.Tidligere anmeldelse
Thure Lindhardt er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1998, og har siden da medvirket i en lang række danske og internationale film, tv-serier og teaterforestillinger. Herhjemme er han gennem årene blevet anerkendt og hædret for sit skuespil med adskillige priser deriblandt Reumerts Talentpris, Hartmann-Fondens Diplompris og Teaterpokalen.
I 2000 fik Thure Lindhardt sit gennembrud med spillefilmen “Her i nærheden” og medvirkede derefter i andre danske filmsucceser som “Nordkraft”, “Flammen & Citronen”, “Blå mænd” og “Sandheden om mænd”. Thure Lindhardt er vokset op i Roskilde, og vidste fra barns ben af, at han ville være professionel skuespiller. Da han var bare 12 år, gik han til audition til en rolle i Bille Augusts Oscar-vindende “Pelle Erobreren”. Siden sin tv-serie debut i 1998 i “Strisser på Samsø”har Thure Lindhardt også medvirket i flere populære danske og internationale tv-serier heriblandt “Edderkoppen”, “Rejseholdet”,“The Borgias”, “Badehotellet” og senest “The Last Kingdom”.
I 2019 udgav Thure Lindhardt sammen med Rune Skyum-Nielsen bogen “Vi ved jo hvordan det er at være menneske”, der er et unikt indblik i hoved og hjertekule på Thure selv. Derudover har Thure i efteråret 2020 medvirket i bookazinet “Omtanke” (Muusmanns Forlag i samarbejde med Christan Have), hvor læserne kommer helt tæt på skuespilleren. Gennem en dybdegående og inspirerende samtale kommer han ind på de evigtgyldige temaer: livsformål, nærvær, tro, håb og kærlighed - temaer han også berører i sine foredrag.
Kilde: