Børnesommerlejr Midt- og Nordvestjylland

1. juli 2022 - 4. juli 2025 på Nørre Nissum Efterskole

Program for lejren

Scroll

Børnesommerlejr 2025 Distrikt Midt- og Nordvestjylland

For børn i 0 til 6 klasse før sommerferien

Tænk at være kendt – genkendt på gaden eller hos tandlægen. Lyder det spændende eller skræmmende? På Børnesommerlejr 2025 møder vi både kendte fra nutiden og historien og finder ud af, hvilken klub vi alle er en del af – "De kendtes klub."

Det bliver en uge fyldt med oplevelser, nye venskaber og gode grin. Vi lover hygge, slikbod, kreakælder, boldspil, sjov underholdning, spændende bibelfortællinger og lækker mad.

Glæd dig – vi inviterer dig med i "De kendtes klub"!

Hvad kan man opleve på børnesommerlejr?

Skumkanon, slikbod, fede posteløb, hoppeborg, fællessang - glæd dig til en sjov oplevelse med 124 andre børn og super gode unge og voksne ledere. Se flyeren lige her.

Invitation til Børnesommerlejr

Praktisk info

Børnesommerlejr i KFUM og KFUK i Distrikt Midt- og Nordvestjylland

Tid og sted
Tirsdag den 1. juli kl. 16.00 – fredag den 4. juli kl. 16.00. Lejren bliver afholdt på Nr. Nissum Efterskole, Kirkebyen 16, 7620 Lemvig

Pris
Lejren koster 500 kroner for medlemmer af KFUM og KFUK.
Er du ikke medlem af KFUM og KFUK, koster det 625 kr. Du er velkommen til at blive medlem i en af vores lokalforeninger.

Tilmelding
Åbner 15. april 2025 og lukker 1. juni 2025.
Se tilmeldingslinks allerøverst på denne side eller find Børnesommerlejren på www.kfum-kfuk.dk/tilmelding.

Praktisk info
Vi vil gerne have hjælpe til at bage en kage eller boller og praktisk hjælp. Skriv gerne hvad dine forældre kan hjælpe med når du tilmelder dig. Du skal selv sørge for transport til og fra lejren. Du modtager et
deltagerbrev inden lejren med vigtige oplysninger.

Afslutning
Lejren slutter fredag den 4. juli med kaffe og fælles afslutning for
forældre og søskende kl. 15.30 til 16.00.

Kontakt os meget gerne, hvis du har spørgsmål:

Helle Førrisdal Højmose

Oskar Kjær Nørgaard