Om Aleneforældre
Her kan du møde ligesindede, der kender til nogle af de samme problemstillinger som dig. Vi er en flok forældre, som er alene af den ene eller anden grund – det være sig skilsmisse, dødsfald, brud af et forhold eller man har valgt at være det.
Nogle har et barn – andre flere. Nogle har børn på fuld tid – andre mindre og nogle ser måske ikke sine børn.
Fælles for os alle er, at vi kender til de problemstillinger, der kan opstå, når man er blevet alene og det savn, der kan være efter voksent nærvær og støtte.
Arrangementer
7-8 gange om året er der arrangementer. Nogle gange er børnene med, andre gange fokuseres der på voksen samvær.
Der vil være fokus på at kunne dele nogle af de følelser og ting, der fylder som Aleneforældre.
Vi har erfaret, at det er med til at styrke fællesskabet, og at det for mange bliver et trygt sted at dele sine tanker om livet og det at være Aleneforældre.
Kursus for Aleneforældre (uden børn)
Vi afholder hvert år i påskens første dage et kursus for Aleneforældre uden børn, hvor der fokuseret på muligheden for bare at være og tage imod, mens netværket opbygges og udbygges.
Her er plads til alle, hvad enten man lige har mistet og står midt i krisen – eller om man er kommet videre, og ser fremad mod livets nye muligheder.
Vi skaber rum til sammenhold og fordybelse med gode muligheder for at trække sig og kigge ind i sig selv. Et af højdepunkterne er festaftenen torsdag, der afsluttes med en stemningsfyldt midnatsgudstjeneste.
Det er muligt at få økonomisk støtte til kurset. Kontakt Ellen Staal hvis der er behov for det.
Hold øje med kalenderen for at se kommende arrangementer for KFUM og KFUK's Aleneforældre
Campingfællesskab for aleneforældre
Har du lyst til en skøn campingferie med dine børn, hvor der samtidig er mulighed for fællesskab og aktiviteter, så er dette lige det du leder efter. Du er selvfølgelig også velkommen uden dine børn.
Vil du vide mere?
Arbejdsgruppen bag Fællesskab for aleneforældre