
Er du frisk på en flyvetur? Her bygger vi den selv👷♂️👷♀️
På dette kursus skal vi lege med alt muligt, der kan flyve - droner, boomeranger, flyvere, drager og raketter 🪁 Vi skal bl.a. bygge fly, teste dem i loop og langdistance, og samtidig blive lidt klogere🎈💨
Det bliver sjovt, med fart på og med mange grin 😀
Aldersgruppe
2. - 6. klasse
Holdstørrelse
10 børn
Tidspunkt
Hver onsdag kl. 16.00-18.45 fra d. 9. september til d. 4. november 2026 (lukket i efterårsferien).
Der er drop ind fra kl. 15.30-16.00.
8 kursusgange i alt.
Program
15:30 Snack og snak (Børnehøjskolen åbner og der er tid til at hænge ud, spise en snack og snakke med en ny ven - alle er mødt ind senest 15.55)
16:00 Fællessamling med fællessang, fortælling og filosofi
16:15 Undervisning på kurset
18:00 Aftensmad
18:35 Fællessamling med fællessang og fadervor
18:45 Tak for i dag og på gensyn
Pris
350 kr. for medlemmer af KFUM og KFUK (et halvt års medlemskab koster 75 kr.).
Kontakt os, hvis prisen er en udfordring. Vi har mulighed for at tilbyde fripladser.
I prisen er inkluderet alle materialer og aftensmad 8 gange.
