Årets Impuls-udflugt gik til museet i Give og til Thyregod kirke
Vi kørte til Give Egnens Museum - nu Museum Give - og spiste frokost i det fri.
Vi fik en virkelig fin historisk fortælling om Give-egnen, dens folk, deres vilkår, byens opståen og vækst, om heden og sandjorden, den sparsomme avl, en lille indtjening ved at strikke hoser etc., om hærvejens betydning for handel og kreaturdrift (nord-syd), og om jernbanens indtog og betydning.
Derefter fik vi en rundtur på den 'opførte hedegård' med forskellige tidsafsnit, og i 'byens butikker og værksteder'.
Der var fint kaffebord med hjemmebagte vafler, og bagefter kunne vi kigge nærmere på det forskellige.
Derefter kørte vi til Thyregod kirke, hvor Grundtvig er konfirmeret, og hørte en masse om Grundtvigs opvækst. Grundtvig har senere skrevet mellem 1500 og 1600 salmer.
Vi sang et par stykker.
Stor tak til udvalget for en særdeles god dag!