Kære medlem
Hermed indkaldes til generalforsamling for KFUK og KFUM i København onsdag den 15. april med spisning kl. 18 og efterfølgende møde kl. 19 på St. Kannikestræde 19, 1. sal.
På mødet kommer bestyrelsen til at foreslå en række vedtægtsændringer. Det gør vi, fordi vi ønsker at samle ejendomsdriften for vores forening og KFUM og KFUK på Amager. Processen er lidt kompleks, og vi sørger for at sætte jer godt ind i det til mødet. Til gengæld er resultatet ret enkelt: vi ønsker ét distrikt, der ejer og driver alle bygningerne, og som har de to lokalforeninger som medlemmer. Formålet med at samle ejendomsdriften er at sikre et fornuftig økonomisk grundlag for det fremtidige foreningsarbejde. Vi forventer ikke, at man kommer til at mærke omlægningen i hverdagen i foreningen.
Vi sender mere information, når vi kommer lidt nærmere på generalforsamlingen. Vi glæder os til at diskutere det med jer og svare på alle jeres spørgsmål.
Derudover er der også alt det sædvanlige på dagsordenen - valg til bestyrelsen, beretning om hvad der rør sig i foreningen, regnskab/budget osv. I år skal vi desuden vælge delegerede til KFUM og KFUK’s Landsmøde. Det bliver helt sikkert en lige så interessant og hyggelig generalforsamling, som det plejer.
Jeg glæder mig til at se jer
De bedste hilsner
Johanne Aarestrup
Forperson for KFUK og KFUM i København
Dagsorden
-
Valg af dirigent, referent og stemmetællere.
-
Bestyrelsens beretning om aktiviteterne i det forløbne år og foreningens nuværende situation.
-
Fremlæggelse af det reviderede regnskab for det seneste kalenderår til godkendelse eller anden beslutning.
-
Drøftelse af foreningens vision, mål og/eller arbejdsplaner.
-
Behandling af indkomne forslag.
-
Fastsættelse af kontingent samt godkendelse af budget for det kommende år.
-
Valg af bestyrelsesmedlemmer.
7a. Valg til foreningsbestyrelsen
7b. Valg til ejendomsbestyrelsen
-
Valg af suppleanter for et år.
-
Valg af I statsautoriseret eller registreret revisor for et år.
-
I lige år:
1. Fremsættelse af eventuelle forslag til Landsmøde for KFUM og KFUK i Danmark.
2. Valg af delegerede til KFUM og KFUK's Landsmøde (jf. Vedtægter for KFUM og KFUK i Danmark).
3. Opstilling af eventuelle kandidater til Hovedbestyrelsen.
4. Generalforsamlingen afgør bestyrelsens bemyndigelse til efter generalforsamlingen at træffe beslutning angående punkterne 1-3.
-
Behandling af forslag til vedtægtsændringer
-
Eventuelt
Forslag, der af foreningens medlemmer ønskes behandlet under dagsordenens punkt
5 og 6 må indsendes til formanden senest to uger før generalforsamlingen. Forslag skal være
underskrevet af mindst 3 stemmeberettigede medlemmer.
