Vi udbyder tre kurser, som afholdes hver torsdag eftermiddag i otte uger fra marts til maj. Børnene vil kunne vælge mellem:
- Maduniverset (mad fra hele verden)
- Børneband (sammenspil på forskellige instrumenter)
- Kreaboblen (man fordyber sig i kreative ting)
Det er studerende fra Kolding Designskole, Pædagogseminariet og forskellige gymnasier, samt andre unge, som er i arbejde, der er undervisere på kurserne.
Det endelige program udkommer i starten af januar.
Sæt også kryds i kalenderen d. 12. marts kl. 14.00. Dér vil vi gerne invitere dig til officiel åbning af Kolding Børnehøjskole.
Mange arbejder for at skabe Børnehøjskolen
Vi er organiseret i forskellige udvalg:
Kursusudvalget står for at sammensætte gode kurser og rekruttere undervisere.
Der er også etableret et og særligt samarbejde med Pædagogseminariet, hvor fire studerende over flere uger har arbejdet med at skabe idéer til lege og andre hyggelige ting, som underviserne på Børnehøjskolen kan lave med børnene.
Her ses billeder fra vores først introaften for underviserne
Kursusudvalget består af Sara Pihl, Katrine Jørgensen, Marianne Storbjerg Andersen og Lisbeth Diemer.
Kommunikationsudvalg står for at skabe opmærksomhed omkring Børnehøjskolen, så i første omgang undervisere har meldt sig, og siden hen børn vil blive tilmeldt.
Der laves hjemmeside, pjecer, opslag på sociale medier – og snart vil man også kunne læse om Kolding Børnehøjskole i både aviser og på kommunens store digitale skærme ved indfaldsvejene til Kolding.
Kommunikationsudvalget består af Natashia Peterson, Maria Møller Skovgaard-Simonsen, Theresa Lassen og Nicolai Diemer.
Økonomiudvalg har haft travlt med at søge fonde for at skaffe de nødvendige midler til materialer, møbler osv. Der er foreløbig kommet ganske store beløb fra to Y’s Men klubber samt Nordea-fonden og Danske Bank.
Økonomiudvalget består af Klaus Kromann og Thomas Andersen.
Styregruppen har det overordnede ansvar og sørger for at etablere gode samarbejder med andre i byen. Der er bl.a. en god dialog med kommunens aktivitetskonsulenter, der har kontakt til unge i alderen 6-18 år.
Styregruppen består af Mads Kristensen, Annitta Pedersen, Lars Lomholt og Lisbeth Diemer. Styregruppen kunne godt bruge 1-2 personer mere. Tag kontakt til Lisbeth på tlf. 28 36 97 12, hvis du kunne have lyst til at være med.
Hjælp os
Her kan du være med til at gøre en kæmpe forskel. TAK om du vil hjælpe os!
Forstanderen søger en hjælper
Katrine Jørgensen bliver Kolding Børnehøjskoles forstander. Hun vil stå for at tage imod børnene, få dagene til at glide godt og supervisere underviserne.
Kathrine søger en hjælper, der vil have lyst til at hjælpe de otte gange med praktiske ting som at gøre en snack klar til når børnene kommer og hygge om dem i løbet af kurset samt hjælpe med at vaske op efter aftensmaden. Det vil være torsdag fra kl. 15.30 - 19.15. Måske er det dig? Måske kender du én, som skal have et prik på skulderen? Tak om du vil hjælpe os med dette. Kontakt Lisbeth på tlf. 28 36 97 12.
Vi har brug for alverdens materialer
Tak om du vil gemme ting, som vi kan bruge til at være kreative med. Fx æggebakker, garnraster, stofbånd, træklodser mv. Vi har også brug for bordlamper, der virker. Læg gerne ting i den kasse, der står i garderoben på KFUM og KFUK. Måske vil din arbejdsplads eller firmaer som dine venner arbejder for også samle materialer til os – alt muligt kan bruges.
Hjælp med at finde børn til kurserne
Den 10. januar kommer programmet ud. Vær med til at sprede det gode budskab. Del det på Facebook, i børnenes klasser eller giv det til naboen.
Giv en hånd til renoveringen
Har du lyst til at give en hånd med renovering d. 28. december kl. 9.30 – 13.00, inden håndværkerne overtager resten af renovering, så klik ind på https://forms.gle/sbFozjffFfVR1rVU9