Børnehøjskole

Forstander ansat til Kolding Børnehøjskole

Vi har pr. 1. april 2024 ansat Esben Thøstesen som forstander på Kolding Børnehøjskole.

KFUM og KFUK i Kolding

KFUM og KFUK i Kolding har ansat Esben Thøstesen i en 50% stilling til at stå i spidsen for drift og udvikling af Kolding Børnehøjskole - sammen med alle vores aktive frivillige.

Esben er tilsvarende ansat 50% af KFUM og KFUK i Haderslev til at være forstander på Haderslev Børnehøjskole, hvormed der samlet set er tale om en fuldtidsstilling.

Ansættelsen er muliggjort som følge af en donation fra Ole Kirk’s Fond.

Børnehøjskolen udvikles yderligere

Kolding Børnehøjskole er skabt af frivillige fra KFUM og KFUK og har kørt godt de sidste to år. Men for at løfte Børnehøjskolen til nye højder, udvide kursustilbuddene og skabe de allerbedste forhold for vores frivillige, ansætter vi nu en lønnet forstander.

Esben, 39 år, har en baggrund i sport- og eventmanagement og bringer værdifuld erfaring fra sin tid som akademileder i Tønder Kommune, hvor han har været med til at uddanne kommunens børn til aktiv deltagelse i foreningslivet og frivillighed.

Esben er en person med stærke kompetencer indenfor projektledelse, og han har et stort hjerte for børn og unge. Esben skaber naturligt begejstring og følgeskab og har i flere tidligere projekter formået at samle rigtigt mange om vigtige sager.

Deltag i reception

Du kan være med til at tage godt imod Esben, når bestyrelsen for KFUM og KFUK i Kolding er vært ved en reception d. 12. april kl. 15-17 på KFUM og KFUK, Dalbygade 31, Kolding. Alle er hjertelig velkommen!

Se mere om receptionen

Relatererde artikler

Se alle artikler