Hvorfor er konsulenten vigtig?
Konsulenten fungerer som et fantastisk bindeled mellem aktiviteter og frivillige.
Konsulenten er ikke blot en administrativ ressource. Det er en person, der hver dag arbejder for at skabe stærkere fællesskaber, understøtte vores frivillige og sikre, at børn og unge møder meningsfulde aktiviteter.
Konsulenten skaber sammenhæng mellem de lokale aktiviteter, børnehøjskoler, klubber og distriktets lejre og events. Målet er, at flere børn oplever fællesskab og får lyst til at være en del af vores arbejde.
Konsulenten støtter frivillige, der arrangerer lejre og aktiviteter, udvikler nye tilbud og hjælper med at nå unge, som ikke nødvendigvis kommer fra en aktiv lokalforening.
Konsulenten er med til at skabe relevante fællesskaber og arrangementer for unge voksne og bygger bro mellem efterskoler og foreningslivet, så unge fortsat har et fællesskab at vende hjem til.
Konsulenten hjælper med at udvikle og beskrive frivilligopgaver, så de bliver tydelige, overskuelige og meningsfulde. Konsulenten har særligt fokus på at støtte nye og unge frivillige med inspiration, kurser og vejledning.
Konsulenten arbejder for at synliggøre aktiviteter gennem hjemmeside, sociale medier og informationsmateriale, understøtter udvalg og bestyrelser samt er en tilgængelig sparringspartner for foreningerne.
Hvorfor har vi brug for din støtte?
Mange af de aktiviteter og fællesskaber, som børn, unge og frivillige møder i dag, eksisterer, fordi engagerede mennesker investerer tid, energi og ressourcer i dem. Konsulenten er med til at sikre, at dette engagement bliver understøttet, udviklet og fastholdt.
Din støtte er derfor en investering i:
Flere børn og unge i stærke fællesskaber.
Bedre støtte til vores frivillige.
Flere aktiviteter og arrangementer.
Større synlighed og sammenhæng på tværs af foreningerne.
Et stærkere KFUM og KFUK – både nu og i fremtiden.
Hvordan gør jeg?
Gaveaftale:
Hvis du synes at dette arbejde er værd at støtte økonomisk er det ganske enkelt, ved at udfylde en blanket digitalt her: GAVE AFTALE
Det kan også gøres ved at udfylde vedlagte blanket, og sende det til landskontoret på national@kfum-kfuk.dk, eller med post til Valby Langgade 19, 2500 Valby.
OBS!: Det er vigtigt at der under punktet “Evt. særlige ønsker” skrives “Konsulentprojekt Distrikt Trekanten”, for at pengene havner i den rette kasse.
Engangsbeløb:
Det er også muligt at overføre et engangsbeløb via MobilePay.
Brug app'en MobilePay på din telefon og send din støtte til 88255.
I meddelelsesfeltet skrives “Konsulentprojekt Distrikt Trekanten”, når du sender din støtte.
Når du giver gaver til KFUM og KFUK, kan de trækkes fra på din årsopgørelse. Vi indberetter din støtte til SKAT , hvorefter det vil fremgå af din årsopgørelse. Det er naturligvis en forudsætning, at vi har dit CPR-nummer registreret. Du kan indberette dit CPR-nummer ved at udfylde denne formular.
Konsulentprojektet er afhængig af gavebreve og håber derfor du vil overveje din støtte😊, for at projektet kan være levedygtig i projektperioden 2026-2028 og forhåbentlig flere år frem. Vi vil i den sammenhæng gerne opfordre til at gavebreve laves med en bindingsperiode på minimum 4 år, så vi har til projektperioden ud, samt til opstart af næste periode.
Spørgsmål besvares gerne.
På vegne af bestyrelsen for KFUM og KFUK i Distrikt Trekanten.
Lars Lomholt
+45 42 47 59 60 lars.lomholt@kfum-kfuk.dk

