Familiedag

Tag din familie med til en dejlig dag

Scroll

Familiedag

Familiedag er et tilbud til børnefamilier, hvor vi samles til en dag fyldt med fællesskab, leg og forkyndelse.

Familiedag afholdes to gange årligt – én gang på Nr. Nissum Efterskole og én gang på Hardsyssel Efterskole.

Dagen begynder typisk med rundstykker, efterfulgt af fællessang for hele familien. Formiddagen byder også på forkyndelse i børnehøjde. Forkyndelsen kan se ud på forskellige måder – fx som et underholdende indslag, workshops eller på andre kreative måder. Fælles for dem er, at der skabes tid og rum til tro for børnene.

Efter frokost er der mulighed for, at de voksne kan fordybe sig, mens børnene leger. Voksenprogrammet kan blandt andet bestå af foredrag, samtaler, tid til tro eller refleksion.

Om eftermiddagen er der forskellige workshops og aktiviteter for både børn og voksne samt kaffepause. Dagen afsluttes sidst på eftermiddagen med en fælles afslutning og på gensyn, inden familierne tager hjem.

Følg med på siden, hvor der bliver oprettet event med program, når vi nærmer os.

Program

Familiedag på Nr. Nissum efterskole
24. januar 2026