Festivaler og lejre

Ung Weekend 2023

GLÆD DIG TIL: Gensyn og hygge med gamle bekendte eller nye venskaber, spændende foredrag med Frederik Svinth og Benny Bjerregaard og fest og spas med “Festfabrikken” og Johnny Robertson

Dato og tidspunkt fredag 29. september 2023 kl. 18.00 -
søndag 01. oktober 2023 kl. 12.00
StedVildbjerg Skole, Bjørnkjærvej 2, 7480 Vildbjerg
TILMELDINGSFRIST onsdag 20. september 2023 Kl. 23.59

Har du aldrig været på Ung Weekend før - så er det ikke så mærkeligt. Det er nemlig første gang i det midtjyske område. Vi vil gerne give dig mulighed for at møde andre unge mennesker gennem aktiviteter, rum til hygge og refleksion, fest og farver og til en pris som ikke vælter budgettet.
Vi vil gerne forsøge at samle en masse unge, som har mødt hinanden på efterskole, til KFUM og KFUK-arrangementer, i skolesammenhæng - eller måske du bare vil møde nye venner!

Derfor skal du med

"Ung Weekend 2023" bliver en fed lejr med plads til en masse snak, hygge, grin, toast, tankevækkende indslag, snacks, lækker mad, fest og fed musik sammen med en masse søde mennesker.

Måske skal du gense nogle af dine efterskole-venner, eller også vil du gerne møde nye mennesker.

Tag en ven eller flere under armen og kom med på "Ung Weekend 2023".

Program

Fredag d. 29/9
18.30 - 19.30 - ankomst og indkvartering
19.45 - 23.30 - velkomst, standup ved Johnny Robertson, café og natkassetilbud

Lørdag d. 30/9
8.30 - 17.30 - morgenmad, “Den gode samtale” ved Frederik Svinth, frokost, workshops
19.00 - ?? - festaften med spisning, folkedans, "Festfabrikken" spiller op, midnatsgudstjeneste, café og natkassetilbud

Søndag d. 1/10
9.30 - 12.00 - Brunch, Benny Bjerregård om et liv blandt udsatte unge -  og farvel

Alt det praktiske

Målgruppe:
for dig, som har afsluttet folkeskole eller efterskole og op til ca. 22 år.

Pris:
Medlemspris kr. 450 for hele weekenden (inkl. mad, fest og aktiviteter)
Hvis du ikke er medlem, så start med at melde dig ind i din nærmeste forening som velkomst-medlem (ca. 75,-), og derefter tilmelde dig arrangementet.
Vil du ikke være medlem, kan du deltage for kr. 575,-

Kontaktperson:
Julie Bruun
tlf.: 28267728
mail: julieb4444@gmail.com