INSPIRATIONSAFTENER 2026-2027:

Mandag den 21. september 2026 kl. 19.30
SOPHIA HOLM HJORTH, SOGNEPRÆST I LEMVIG
EMNE: FRA KAOS TIL KALD

Sognepræst Sophia Holm Hjort fortæller om, hvordan hun kom fra et liv på kanten af samfundet til et liv, hvor hun i dag fungerer som præst i folkekirken. Hendes opvækst var bl.a. præget af brud med Jehovas Vidner, år på ungdomsinstitution og en tid som det, man kalder "sofa hjemløs". I dag er hun sognepræst i Lemvig og Heldum kirker, men det har været en lang og snørklet vej at nå der til.

Mandag den 26. oktober 2026 kl. 19.30
IVAR BRÆNDGAARD, FHV. DIREKTØR FOR TV MIDTVEST
EMNE: ISRAEL ELLER PALÆSTINA - EN TIKKENDE BOMBE.

Konflikten mellem Israel og Palæstina optrappes hele tiden og truer med at sætte Mellemøsten i brand. Uforsonlige kræfter i begge lejre har held med at sætte dagsordenen og optrappe konflikten. De moderate kræfter svækkes og det internationale samfund har ikke relevante løsningsforslag. Ivar Brændgaard giver et rids af 5.000 års konflikter mellem jøder og arabere - i et område, der er på størrelse med Jylland - og en status på den aktuelle situation.

Mandag den 30. november 2026 kl. 18
ADVENTS- OG JULEHYGGE

Vi starter med at tænde adventskransen og bagefter spiser vi sammen.
Efter maden er der tale ved Birgitte Refshauge Kjær, sognepræst Resen. Der bliver også tid til bankospil, så alle tager en pakke med til en værdi af cirka 20 kr. Vi slutter med kaffe og småkager.

Pris 200 kr. Tilmelding til Lillian senest den 23. november 2026 på tlf. 20 98 61 71 eller lillian@vittrup.dk

Mandag den 18. januar 2027 kl. 19.30
CHRISTIAN KJÆR BJERRE, PILGRIMSPRÆST I VIBORG STIFT
EMNE: AT VÆRE PÅ VEJ.

Vi er vant til at gå, køre eller skynde os fra det ene til det andet. Vi er ikke altid opmærksomme, når vi er på vej. Pilgrimsvandring handler om a være på vej på en konkret sti - og i livet generelt. Pilgrimsvandring er for alle. Der opstår et særligt møde mellem mennesker, når de er på pilgrimsvandring. Der sker noget særligt, når vi er midt i Guds skaberværk.

Mandag den 15. marts 2027 kl. 19.30
SVENDE GRØN, SOGNEPRÆST STRUER
EMNE: PÅ BØLGELÆNGDE

Om kunst, litteratur, bibel og erindring. En perlerække af erfaringer med et særligt intenst nærvær af meningsfuldhed er mange menneskers vigtigste juveler. Skabt af stor kunst, litteratur og musik. Af venskab og kærlighed. Af nattehimle og fjorde. Af samtalen og stilheden. Af det ukontrollerbare, hvor vi møder de dybeste lag og den inderste mening og kommer på bølgelængde med livet. Svende Grøn er aktuel med "Jonas' bog" (2026) i serien Bibelen læst af ... Den er udkommet på forlaget Eksistensen.



KFUM og KFUK i Skives voksenarbejde henvender sig til alle uanset aldre og medlemskab.
Formålet er at blive inspireret af kristendommen, og at tilbyde et åbent fællesskab, hvor tidens aktuelle spørgsmål kan drøftes i kirkeligt regi.


Kontakt udvalget:

Marianne Hauge: 6178 3384
Mogens Boll: 29704738
Lillian Vittrup: 20986171
Frede Hansen: 20486265

Alle aftener foregår i KFUM og KFUK's foreningsbygning ved Egeris Kirke
Kirke Allé 115, 7800 Skive.

Entré 50 kr. inkl. kaffebord

ØVRIGE ARRANGEMENTER:

Efterårsstævne den 7. november 2026 i Aulum Fritidscenter
Voksen-event den 14. november 2026 på Nr. Nissum efterskole
Voksenstævne den 22-24. januar 2027 på Nyborg Strand
Forårsstævne den 13. marts 2027 i Aulum Fritidscenter