For de yngste

For tiden kan vi i Vejle KFUM og KFUK desværre ikke samle en børneklub, som vi har haft tidligere. Men der er heldigvis stadig mulighed for, at de yngste kan være en del af fællesskabet.

Scroll

Er man en flok familier med små børn, der ønsker at opstarte en familieklub, kan man kontakte Mette fra bestyrelsen for sparring og hjælp til dette. 

Familiesang er et rigtig godt tilbud til familier med mindre børn.

For de 6-12-årige er der hvert år i den første weekend i oktober Efterårslejr på Lyngsbo ved Fredericia. Her kan man tage sine venner med og få nye venner, mens man leger, synger, spiller fodbold og rundbold, er kreativ i træværkstedet eller ved kreabordet - alt imens vi hører om Gud og hans store kærlighed til os mennesker. Læs mere om dette på Distrikt Trekantens hjemmeside

Hvert år arrangeres der også over sommeren et væld af børnelejre på Philipsborg ved Haderslev for børn mellem 6 og 12 år. Disse kan man læse mere om på Distrikt Syds hjemmeside

Hvert andet år er der desuden Børnefestival, som er en stor festival for børn mellem 6 og 12 år. Den foregår over en weekend - man kan tage sine forældre med, men man må også bare tage en ven i hånden.