Nyhedsbrev februar 2024

En hilsen fra forstanderen m.m. Udsendt pr. mail til medlemmerne d. 14. februar.

Poul Rabjerg

Bestyrelsen søger nye medlemmer

Birger Højhus ønsker ikke at genopstille til bestyrelsen på den kommende generalforsamling.

Så sidder du og tænker -”jeg kunne godt tænke mig, at være med til at have indflydelse på hvordan KFUM og KFUK i Herning, skal se ud i fremtiden” – ja så har du her chancen for at indgå i et super godt team med dette formål.

Vi holder ca. 1 bestyrelsesmøde om måneden, og så er der det løse ved siden af.
Som menigt medlem en opgave der burde være til at overse.

 

En hilsen fra forstanderen, Herning Børnehøjskole

Vores eventyr hos Herning Børnehøjskole begynder igen efter vinterferien, torsdag den 22. februar 2024. Vi er stolte og glade for at kunne tilbyde tre spændende kurser:

  • Keramikuniverset
  • Maduniverset
  • Ballet-Dans-Yogauniverset

for børn fra 2. til 6. klasse. Disse kurser løber over 5 fantastiske gange.

Indtil videre har 23 børn tilmeldt sig og er blevet medlemmer af KFUM og KFUK i Herning. Der er stadig åbne pladser til flere skønne børn. Tøv ikke med at tilmelde dit barn, dit barnebarn, eller hjælp med at sprede ordet, så flere børn kan opleve fællesskab, dannelse og livsmod hos os.
For mere information og tilmelding, besøg vores hjemmeside:
https://kfum-kfuk.dk/herningboernehoejskole/kurser/

Vi søger 1-2 hjertevarme frivillige, der vil bidrage med deres tid og energi til opvask og oprydning fra kl. 18.30-19.30 på de 5 torsdage.
Er du interesseret?
Kontakt forstanderen, Julieanne McMillan, på 44187400.
Din hjælp gør en forskel.

Og hvis du er på sociale medier, kan du støtte Herning Børnehøjskole ved at "like" os på Facebook:https://www.facebook.com/herningbh og følge os på Instagram:https://www.instagram.com/herningbh/.
Lad os sammen skabe uforglemmelige oplevelser!

De bedste hilsner, forstanderen, Julieanne McMillan 

Se også Herning Bladet for denne uge.

 

På bestyrelsens vegne

Poul Rabjerg