Nyhedsbrev juni 2024

Sæsonopstart og Julemarked. Udsendt pr. mail til medlemmerne d. 6. juni

Poul Rabjerg

Jubii – Julemarked bliver lørdag d. 23. november kl. 10-16!

Sæt endelig kryds i kalenderen allerede nu.

Formålet med julemarkedet er at det bliver et åbent arbejdsfællesskab på tværs af foreningens afdelinger og at der laves aktiviteter, som giver økonomisk overskud til vores børne- og ungdomsarbejde.
Der bliver rig mulighed for at deltage i arbejdsfællesskabet inkl. hygge.

Kirsten Mogensen (tlf. 52450822) står for det grønne og Ruth Johannesen (tlf. 30113483) samt Inger Marie Svinth (tlf. 21291612) står for cafeen. Kontakt dem meget gerne, hvis du allerede nu gerne vil melde dig til at deltage i arbejdet.
Jens Moesgaard Nielsen og Anette Sønderby er kontaktpersoner fra bestyrelsen.

Mange tak for god opbakning til planlægningsmødet.
Vi ser frem til Julemarked KFUM & KFUK i Herning.
Mere herom senere.

Sæsonopstart for alle tirsdag d. 13/8 i Snejbjerg

Vi starter med gudstjeneste i Snejbjerg Kirke kl. 17.30.  
Derefter fortsætter vi i Kirkely med fællesspisning, sang og præsentation af de forskellige afdelinger.

Hver afdeling bedes forberede ca. 5 minutters oplæg om afdelingen, nuværende aktiviteter og planer for den nye sæson.
Vi kommer omkring:
·         Børnedisko
·         Legegruppe
·         Reflex
·         Formiddagskaffe
·         Børnehøjskole (10 min)
·         Højskolesang
·         Kryds- og tværs udvalg
·         Fredagsmylder
·         Fredagstræf
·         KFUM & KFUK i Distrikt Midtjylland
·         Ten Sing Midtjylland

Pris for aftenen er 50 kr. pr. person inkl. aftensmad og kaffe.
Tilmelding senest mandag d. 5/8 til Kirsten på MobilePay 52450822. Mrk. sæsonopstart.
Ved evt. spørgsmål eller andet kontakt Kirsten på 52450822 eller mail Kirsten.Mogensen@privat.dk.

Vi glæder os til en rigtig god opstart på den nye sæson.
Venlig hilsen og på gensyn fra planlægningsgruppen: Kirsten og Henning fra Reflex + Hanne S og Anette S fra Fredagsmylder.

Arv efter Bent Elmkvist

Bent Elmkvist var et mange årigt medlem af foreningen og tidligere formand.
Han har betænkt foreningen med kr. 50.000


På bestyrelsens vegne
Poul Rabjerg