Eftermiddagsprogram

Scroll

MANDAG DEN 22. JULI KL. 14.30

Israel/Palæstina 

Tidligere generalsekretær i Israelsmissionen Bodil Skjøtt vil fortælle om situationen i Israel/Palæstina pt. - samt et lille indblik i den uhyggelige konflikt/krig siden oktober.

Kreativt tilbud

Mandag, tirsdag og onsdag eftermiddag vil der være tilbud om at lave noget kreativt for alle aldersgrupper.
Der vil ligge modeller og materialer - og Bitten vil også være behjælpelig. Men ellers er det tænkt som et værksted med tid til at bruge hænderne samt få en god snak med nogle af de andre deltagere. En form for café med indbygget kreative sysler - og måske en kop kaffe, the eller saft

TIRSDAG DEN 23. JULI KL. 14.30

»GodlyPlay«

Kirke- og kulturmedarbejder Oline Kobbersmed Bøndergaard vil fortælle om GodlyPlay - plads til fortælling og eftertanke i børnearbejdet eller som forældre/bedsteforældre. En enestående måde at fortælle bibelhistorie på, hvor der på en enkel og opmærksomhedsskabende måde gives rum for både fortælling og tilhørernes egen reaktion og eftertanke.

»Salige er de… Det gode liv ifølge Jesus«

Teolog Christian Schøler Holmgaard holder et seminar hvor vi skal se på Jesu etik med fokus på Bjergprædikenen.
Vi skal se på, hvordan Jesu undervisning dybest set giver et svar på spørgsmålet om, hvordan vi kan leve gode og ægte menneskeliv. Hvad er salighed eller lykke, og hvordan opnår og opretholder man den?

 

ONSDAG DEN 24. JULI KL. 14.30

»At ville hinanden - med al vores forskellighed«
Ved Andreas Østerlund Nielsen, Aarhus
Mennesker er forskellige - på mange forskellige måder. Anden etnisk baggrund, diagnosebørn, identitetspolitik. Forskellighed kan være
inspirerende, men det kan også være svært og frustrerende. Det skaber modsætninger i samfundet: Enten er du woke, eller også er du konservativ.
I det kristne fællesskab er vi sat til at ville hinanden - med al vores forskellighed. Ved dette seminar skal vi tale om, hvordan vi gør det i praksis. Så vi kan være med til at vise, at vi mennesker har mere til fælles, end vi er forskellige. 

 

TORSDAG DEN 25. JULI KL. 14.00

Hele lejrens markedsdag, hvor vi samler ind
til missions-projekter.
Alle er velkomne til at stille en bod op. Det kan være noget du selv har fremstillet, eller noget som du ikke bruger mere, men som andre kunne have fornøjelse af (evt. tøj, legesager eller lignende) - 25% af indtægterne skal gå til projektet.
I år får vi også besøg af Ankers Tivoli med bl.a. karrusel, flødebollekastemaskine, dartspil, kuglespil og andre sjove aktiviteter. Pandekage-maskinen vil også levere pandekager, som kan købes. Der sluttes af med et sponsorløb.

 

FREDAG DEN 26. JULI KL. 14.30

ved Erik Ladegaard, Holstebro
Gudstjeneste for hele lejren i det store telt

 

KREATIVT TILBUD


Mandag, tirsdag og onsdag eftermiddag vil der være tilbud om at lave noget kreativt for alle aldersgrupper.
Der vil ligge modeller og materialer - og Bitten vil også være behjælpelig. Men ellers er det tænkt som et værksted med tid til at bruge hænderne samt få en god snak med nogle af de andre deltagere. En form for café med indbygget kreative sysler - og måske en kop kaffe, the eller saft

DESUDEN VIL DER OM EFTERMIDDAGEN BLIVE MULIGHED FOR

  • Tro og livs-samtale sammen med Erik Ladegaard
  • Du har en god ide - evt. noget kreativ, noget du har oplevet, en sangtime eller noget helt andet.