Esben kåret som Årets Ildsjæl

Tine Engrob Jørgensen

Ved Aktiv Ikast Brandes prisuddelingsfest blev en af KFUM og KFUK i Ikasts helt store ildsjæle hædret. Esben modtog prisen som Årets Ildsjæl for sin mangeårige indsats i vores ungeklub Y’ Guys.

Esben

Hver sommer åbner Esben sin gård for klubbens unge, hvor han sammen med et godt lederteam inviterer til sjove og udfordrende aktiviteter bl.a. mudderbad, markræs og værkstedsaktiviteter i landlige omgivelser. Her får de unge ikke bare oplevelser udover det sædvanlige – de bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor sammenhold og nærvær er i centrum.

Konfettien regnede, blomsten blev overrakt, og Esben blev hyldet med applaus! 

Prisen som Årets Ildsjæl er en stor anerkendelse af den tid og energi, han sammen med resten af Y’s Guys’ ildsjæle, lægger i  at skabe meningsfulde oplevelser for de unge – altid med et smil og et stort hjerte for fællesskabet.

Tak, Esben, for dit engagement, din indsats og din inspiration!