Nyhed! Vi starter en børneklub for de mindste

Fællesskab, tro og sjov - ledet af seje ungledere og erfarne voksne

Kommunikationsudvalget

KFUM og KFUK i Ikast er klar til at skyde en ny sæson i gang efter sommerferien med et nyt initiativ: Børneklubben - et ugentligt fællesskab for børn i alderen 5-9 år, hvor der er både grin, gode fortællinger og masser af kreativ udfoldelse.

Hver onsdag eftermiddag mødes børnene kælderen i Ikast Kirkecenter til en hyggelig stund med snack, sang og en god fortælling. Bagefter venter sjove og meningsfulde aktiviteter som byg & krea, bevægelse og samarbejdslege. I børneklubben er der plads til at være nysgerrig, stille spørgsmål og opleve, at man hører til - præcis som man er.

Unge ledere med stort engagement

Klubben ledes både af seje unge ledere helt ned til 13 år, som bringer masser af energi og genkendelighed for børnene - og af erfarne voksne, der sikrer trygge rammer og stabilitet.

"Vi oplever, at børnene knytter sig hurtigt til vores unge ledere, som er rollemodeller med masser af gåpåmod. Det skaber en virkelig fin dynamik mellem deltagere og ledere," fortæller Tine Engrob Jørgensen, kontaktperson for børneklubben og udviklingskonsulent i foreningen.

Vil du være med som frivillig?

Børneklubben har plads til endnu flere frivillige voksne, der har lyst til at give børn en god og meningsfuld oplevelse - enten som fast leder eller bare en gang imellem.

"Man behøver ikke have en særlig baggrund - det vigtigste er, at man har lyst til at være med til at skabe glæde, tryghed og sjove eftermiddage for børnene," lyder det fra Tine Engrob Jørgensen.

Læs mere om børneklubben lige her.

Fakta om børneklubben

 

  • Tid: Hver onsdag kl. 16.30-17.45

  • Sted: Ikast Kirkecenter, Rådhustrædet 15

  • Aldersgruppe: 5-9 år

  • Pris: Gratis at prøve – derefter 150 kr. pr. år (medlemskab)

  • Kontakt: Tine Engrob Jørgensen – tlf. 60214404 / mail: tej@kfum-kfuk.dk

  • Arrangør: KFUM og KFUK i Ikast