Fællesklang
Fællesklang er et korkoncept under KFUM og KFUK og henvender sig til alle 18-35-årige, der elsker at synge gospel og rytmiske hits. Koret har ingen optagelsesprøve og vægter fællesskabet højt!
I Fællesklang handler det om at skabe et frirum for unge, så processen er vigtigere end produktet. En del af Fællesklang er desuden årlige velgørenhedskoncerter og et kirkeligt samarbejde. Som en aktivitet under KFUM og KFUK vil sangerne blive inviteret til relevante aktiviteter i foreningen - lokalt, nationalt og internationalt.
Vi oplever en stor interesse i Fællesklang Indre By, og det er vi meget glade for. Vi er nu et kor på 150 unge mennesker, hvilket betyder at vi desværre har været nødsaget til at lukke for tilmeldingen. Vi har pt. omkring 100 på venteliste, og opfordrer derfor til at sidde klar, når linket til tilmelding frigives til næste sæson. Dette kan findes på Facebook-gruppen Fællesklang KBH. Derudover er der også Fællesklang-kor på Amager og Vesterbro
Værdier:
- Åbenhed: Der er plads til alle, uanset sangtalent, så længe man har lyst til at synge og er mellem ca. 18-35 år. Ingen optagelsesprøve.
- Fællesskab: Koret vægter fællesskabet højt, så man ikke kun har fokus på korsang, men også på at møde andre mennesker og blive en del af noget større.
- Koret som frirum: Koret har selvfølgelig koncerter, men det vigtigste er ikke produktet men processen.
- Medmenneskelighed: Der skabes en uformel og afslappet stemning, hvor der er plads til fejl, plads til sangernes indskydelser samt plads til humor. Det samme gælder over for vores publikum.
- Frivillighed: De frivillige kræfter er nødvendige i etableringen, driften og udviklingen af koret i form af fx et korudvalg/styregruppe, kagebagere, koncertplanlægning, koncertopsætning osv.
- Velgørenhed: Koret vægter velgørenhed via koncert-indsamling til u-landsprojekter samt frivillige velgørenhedskoncerter for fx udsatte målgrupper.
Læs mere om Fællesklang her https://kfum-kfuk.dk/faellesklang/
Kontakt