Støt os, så vi får råd til en konsulent de næste 4 år

Husk at du får skattemæssig fradrag for den gave du giver til KFUM og KFUK

KFUM og KFUK i Kolding

I KFUM og KFUK i Distrikt Syd og Trekanten har vi de sidste mange år haft en distriktskonsulent ansat med henblik på at understøtte frivillige og tænke i udvikling af nye aktiviteter. Konsulentens løn er delvist finansieret af bidrag fra lokalforeninger, delvist søgt hjem fra Y’s Men klubber og delvist donationer gennem Gavebreve fra medlemmer. Derfor skriver vi til dig nu, om du vil være behjælpelig i den sidste kategori, ved at tegne et Gavebrev til konsulent projektet.

Hvorfor er konsulenten vigtig?
Konsulenten fungerer som et fantastisk bindeled mellem aktiviteter og frivillige. Arbejdsopgaverne er mangeartede, men især med Teen-arbejdet er det meget afgørende, for det arbejde der udføres. Dette gælder både aktiviteter for teenagere og aktiviteter drevet af teenagere, f.eks. Teensommerlejr og Teendøgn.

Ser man generelt i samfundet, ses det tydeligt at børn og specielt unge mistrives, som undersøgelser fra bl.a. VIVE også viser: flere føler sig ensomme, flere har lav livstilfredshed og flere har dårligt selvværd. Der findes ikke én løsning på dette, men mange enkelte løsninger er krævet for at ændre denne tendens. En af dem, er det frirum vi i KFUM og KFUK kan tilbyde børn og unge. Et frirum, fri for præstationer, forventningspres og utilstrækkelighedsfølelse, hvor man kan være sig selv, have det sjovt og præstere på egne præmisser. Det er de frirum konsulenten sammen med frivillige i KFUM og KFUK er med til at skabe. Og det er i det frirum at konsulenten er med til at udleve KFUM og KFUKs formål og gøre sig relevant i vores samfund.

Du kan på distriktets webside læse mere om distriktkonsulentens opgaver og arbejdsområder.

Hvordan gør jeg?
Hvis du synes at dette arbejde er værd at støtte økonomisk er det ganske enkelt, ved at udfylde en blanket digitalt her: GAVEAFTALE
Det kan også gøres ved at udfylde vedlagte blanket, og sende det til landskontoret på national@kfum-kfuk.dk, eller med post til Valby Langgade 19, 2500 Valby.

OBS!: det er vigtigt at der under punktet “Evt. særlige ønsker” skrives “Konsulentprojekt Distrikt Trekanten”, for at pengene havner i den rette kasse.

Husk at du får skattemæssig fradrag for den gave du giver til KFUM og KFUK

Konsulentprojektetet er afhængig af Gavebreve. I skrivende stund mangler der ca. 60.000 kr. i årlige donationer, for at projektet kan være levedygtig i projektperioden 2023-2026. Vi vil i den sammenhæng gerne opfordre til at gavebreve laves med en bindingsperiode på min. 4 år, så vi har til projektperioden ud, samt til opstart af næste periode.

Spørgsmål besvares gerne.

På vegne af bestyrelsen for KFUM og KFUK i Distrikt Trekanten.
Lars Lomholt
+45 51 61 49 77 lars.lomholt@kfum-kfuk.dk