Kom med som delegeret
Skal du være delegeret fra din forening?

Skal du være delegeret fra din forening?
Som delegeret er du ansvarlig for at repræsentere din forenings holdninger til de beslutninger, der skal stemmes om på landsmødet. Du repræsenterer med andre ord medlemmerne i din forening, når du deltager og er en af de, der sidder med stemmekortet.
Det er din forening, der skal udpege de delegerede deltagere til Landsmødet. Når du tilmelder dig, vælger du blot kategorien "Delegeret", og så modtager du et særligt stemmekort, når du ankommer på Landsmødet.
Foreninger, der er optaget i landsorganisationen inden Landsmødet, er berettiget til at sende delegerede ved mindst 10 medlemmer efter følgende regler:
Foreninger med
10 – 49 medlemmer har ret til 1 delegeret,
50 – 99 medlemmer har ret til 2 delegerede,
100 – 149 medlemmer har ret til 3 delegerede,
og så fremdeles.
Se oversigt over antal delegerede i alle foreninger
Grundlaget for beregningen er antallet af kontingentbetalende medlemmer (jf. § 5.1) pr. 31. december året før Landsmødet, samt at organisationsbidrag er indbetalt.
Medlemmer af Hovedbestyrelsen er pr. definition delegerede, så hvis en forening fx har to delegerede og et HB-medlem, har foreningen samlet set tre delegerede inkl. HB-medlemmet.